Undtagen Helsingør har kommunerne ikke sat Googles Chromebooks i 'skammekrogen'.

Undtagen Helsingør har kommunerne ikke sat Googles Chromebooks i 'skammekrogen'. - Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix (arkiv)

Trods usikkerhed: Kommuner i stort tal lader fortsat børn bruge Chromebooks

Omkring 40 kommuner fortsætter med at bruge Chromebooks i undervisningen, selvom et forbud rettet mod Helsingør har skabt usikkerhed om beskyttelsen af personoplysninger. 'Datatilsynet har præciseret, at der ikke er noget forbud mod brugen,' siger leder i kommune.

Udgivet: 11/08/2022

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Der er et forbud mod brugen af den bærbare computer Chromebook i undervisningen i Helsingør. Og cirka 20 ud af 40 kommuner er ved at blive undersøgt af Datatilsynet for manglende styr på sikkerheden, når det gælder elevers personlige oplysninger. Alligevel fortsætter cirka 40 kommuner med at bruge Chromebooks i undervisningen.

En af kommunerne, hvor man fortsætter brugen af Chromebooks og tilknyttede Google-programmer, er Hedensted i Østjylland.

"Datatilsynet har præciseret, at der ikke er noget forbud mod brugen, og sammen med KL og nogle forskellige ministerier er de ved at kortlægge og løse de udfordringer, der kan være. Vi stoler på, at det lykkes," siger Søren Vig, der er leder af Center for Pædagogisk Udvikling i Hedensted Kommune til Vejle Amts Folkeblad.

I Hedensted føler man sig betrygget af et møde, som blev holdt forrige uge, hvor repræsentanter for KL og Datatilsynet var med.

Ifølge DR ser det ud til, at Helsingør Kommune indtil videre som den eneste ved skolestart har lukket ned for brugen af Chromebooks. 20 kommuner er ifølge DR ved at blive tjekket af Datatilsynet. Blandt andet fordi de har ladet eleverne oprette Youtube-kontoer i ikke-anonymiseret form.

Som tidligere nævnt i NB-Kommune opfordrer blandt andre Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) til, at staten i langt højere grad skal hjælpe kommunerne med at få styr på it-sikkerheden. Som det er nu, er det alt for belastende for især mindre it-afdelinger selv at skulle kunne overskue sikkerhedsrisici, mener IDA:

Læs også:
Ingeniørforening: Regeringen har sovet i timen i Chromebook-sag

Sidst opdateret: 11/08/2022 - 11:16

Emner: Digitalisering, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, IT

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]