Der er kommet flere ledere i ældreplejen i Aarhus Kommune de senere år. Det kniber mere med ar rekruttere plejepersonale.

Der er kommet flere ledere i ældreplejen i Aarhus Kommune de senere år. Det kniber mere med ar rekruttere plejepersonale. - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Ældrepleje: Flere ledere til færre medarbejdere i Aarhus

Antallet af ledere i ældre- og sundhedsplejen i Aarhus Kommune er de senere år vokset kraftigt, mens antallet af medarbejdere pr. leder har været faldende. Rådmanden afviser, at det er et problem.

Udgivet: 24/08/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Det er en kæmpe udfordring for langt de feste kommuner at finde medarbejdere nok til både ældreområdet og til daginstitutionerne. Rekrutteringsproblemerne har for alvor bidt sig fast, og det gælder også i Aarhus Kommune.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Det går til gengæld meget bedre med at finde chefer til ældreområdet, som de senere år har fået markant flere ansatte med personaleansvar.

Ifølge Århus Stiftstidende var der i 2018 158 ledere i Magistraten for Sundhed og Omsorg i kommunen. Ved udgangen af 2022 vil der anslået være 237 ledere. Det er en stigning på 50 procent.

Hos fagforeningen FOA holder man øje med udviklingen:

"Der er ingen tvivl om, at lederne i de yderste led har rigtigt meget at se til. På den led giver det mening at styrke ledelsen. Omvendt står vi med et økonomisk presset ældreområde, som endda kan blive påført nedskæring ved en sparerunde i forbindelse med årets budgetlægning. Her skal der naturligvis værnes om kerneydelsen i marken. Så der kan siges for og imod," siger fællestillidsrepræsentant Britha Lund Sørensen til Århus Stiftstidende.

Siden TV 2-udsendelsen ‘Plejehjemmene bag facaden’ gi k over skærmen i sommeren 2020 med eksempler på svigt i behandling af ældre på blandt andre Kongsgården i Aarhus Kommune, har kommunen haft fokus på at rette op - ikke mindst på ledelsesplan.

Læs også:
Aarhus reorganiserer ældreplejen efter skandale

Alligevel er formand Anette Poulsen (S) for Udvalg for Sundhed og Omsorg er overrasket over, at antallet af ledere er steget så meget - og fortsætter med at stige:

"Det lyder voldsomt. Stigningen er ekstra tankevækkende i en tid, hvor fokus bør være på at styrke det borgernære arbejde. For lidt over et år siden blev lavede kommunen en omfattende omorganisering af ældre- og sundhedsområdet, hvor det blev delt ind i søjler med stærkere ledelse. Det forbløffer mig, at man nu finder det nødvendigt at fortsætte med nye ledelseslag," siger Anette Poulsen til Århus Stiftstidende.

Artiklen fortsætter under tabellen.

null

Sundheds- og omsorgsrådmand Christian Budde (V) afviser, at det er forkert at ansætte ledelseslag i stedet for 'varme hænder':

- Nej. For det første er lederne med til at sikre den faglige kvalitet, når medarbejderne er hos borgerne. Med årene er der stillet højere og højere krav i takt med tidligere udskrivninger fra hospitalerne og højere kompleksitet i opgaveløsningen, så behovet for faglig ledelse er kun blevet større."

"For det andet indgår stort set alle ledere i den direkte dialog med både borgere og pårørende, og for det tredje er det klart, at hvis man som leder har ansvar for 34 medarbejdere, vikarer, afløsere, en vagtplan, der skal gå op, en faglig kvalitet, og der er pårørende, som i højere grad skal involveres, så har man travlt. Hvis ikke vi skal miste vores dygtige ledere, så skal de også opleve at have et ordentligt arbejdsmiljø," siger Christian Budde til Århus Stiftstidende.

Sidst opdateret: 06/06/2023 - 10:31

Temaer: Rekruttering

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]