Unge i Hjørring Kommune skal i obligatorisk erhvervspraktik. Gerne i mere end en uge om året. Håbet er at inspirere flere unge til at komme i arbejde efter Folkeskolen. NB-Økonomi har været forbi Ungesekretariatet i kommunen for at høre, hvordan de arbejder med unge.

“Du kan også godt komme i praktik flere gange og allerede i 8. klasse. Folkeskoleloven giver mulighed for længerevarende praktikker i 13 uger, hvor du for eksempel går i skole tre dage om ugen, og så er du i praktik to dage om ugen ved en tømrer, mekaniker, frisør eller hvad det nu er, du vil,” siger Jesper Nielsen-Man, der er leder i Ungesekretariatet i Hjørring Kommune, til NB-Økonomi.

Mange kommuner kæmper med et stort antal unge mennesker, som aldrig kommer i hverken beskæftigelse eller uddannelse. Ingen har fundet løsningen på problemet endnu, men mange kommuner forsøger at løse det på hver sin måde.

Hjørring Kommune er interessant at se på, fordi deres tilgang til arbejdet med de unge har fået Reformkommissionen til at se mod den nordjyske kommune. Det har de, fordi formanden for kommissionen, professor Nina Smith tror på, at det er nemmere at få unge i uddannelse eller arbejde, hvis man allerede i folkeskolen får dem i mere erhvervspraktik.

"Mange af de unge, som ikke kan klare at komme igennem en ungdomsuddannelse, skal måske have et job på fleksible vilkår,” har Nina Smith tidligere sagt til NB-Økonomi. Det skal allerede starte i folkeskolen, mener hun.

Indsatsen har fået flere unge i erhvervspraktik

Netop muligheden for fleksible job er de gode til i Hjørring Kommune. I skoleåret 2019/2020 havde man 261 i den obligatoriske erhvervspraktik på en uge, det blev hævet til 323 i året efter, hvortil kommer 90 yderligere ekstra ugepraktikker til unge, der var i mere end en praktik.

Men lige så interessant har de oplevet en stigning i den længerevarende og mere fleksible erhvervspraktik, hvor unge der for eksempel er lidt skoletrætte, eller på anden måde har det svært i skolen, kan skifte mellem at få undervisning og være i praktik i en virksomhed. Her har kommunen oplevet en stigning fra 17 til 132 erhvervspraktikanter i samme periode.

I øvrigt har Jesper Nielsen-Man fået mange positive tilbagemeldinger fra eleverne, deres forældre og lærerne.

“Det vi hører er, at mange af dem som har haft det rigtig svært ved skolen, de blomstrer. De klarer sig rigtig godt i praktikken, der spiller det tilbage på den måde, at de unge mennesker klarer sig bedre i skolen efterfølgende, fordi de får mere selvtillid. Når de er i langvarige erhvervspraktikker, må skoleskemaet reduceres for at få det til at gå op,” forklarer Jesper Nielsen-Man.

Alle folkeskoleelever i Hjørring Kommune skal i 8. eller 9. klasse i erhvervspraktik i minimum en uge. Nogle kan nøjes med at være i erhvervspraktik i kort tid, men andre skoleelever har måske behov for at være det fast i flere dage hver uge. Det besluttede byrådet i Hjørring Kommune tilbage i maj 2019. Allerede året efter kan de konstatere en markant stigning i antallet af elever, som kommer i praktik.

Hvordan arbejder Hjørring Kommune med ungeindsats?

Det er særlig vigtigt for Hjørring Kommune og Ungegarantien, at lokale virksomheder har været inddraget tidligt, og været med til at finde løsningen på, hvordan kommunen skal arbejde med de unge på, herunder muligheden for at komme i praktik. Kommunen har indgået aftale med en række lokale virksomheder om bl.a. at stå til rådighed for erhvervspraktikker for kommunens grundskoleelever.

I flere tilfælde er praktikkerne ført til ansættelser.

“Der er nogle af de her praktikker, som fører til ansættelser,” siger Jesper Nielsen-Man og kommer med et eksempel på en ung mand, der havde en depression og alle mulige udfordringer i skolen.

“Han kom i en længerevarende praktik, og gjorde det så fint, at han bliver tilbudt lærekontrakt og nu er i lære. Han var i risiko for at havne i langvarig offentlig forsørgelse, hvis ikke han havde fået denne mulighed.”

De virksomheder, der har forpligtet sig til det, de bliver kaldt garantipartnere. At være garantipartner betyder, at man forpligter sig til at tage imod udsatte unge i et rimeligt omfang, at hjælpe de unge videre, hvis virksomheden ikke selv kan hjælpe den unge og til sidst at være ambassadør for Ungegarantien, så andre virksomheder også får lyst til at deltage.

Tanken med indsatsen er i øvrigt ikke kun at hjælpe de unge, men virksomhederne hungrer i øjeblikket efter arbejdskraft, og dette er også en måde, hvor virksomhederne er med til at introducere de unge for rigtige arbejdspladser.

Man arbejder med praktik indenfor eksisterende rammer

For at håndtere de mange elever, der skal i praktik, har man ansat nogle praktikkoordinatorer, som er tilknyttet skolerne og dermed kan være tættere på eleverne. Det betyder også, at virksomhederne ikke skal have for besværlige indgange til kommunen, når de vil have unge i praktik.

I det hele taget har man forsøgt i Hjørring Kommune at bibeholde den normale struktur, frem for at bygge en masse nyt.

“Vi har oprettet ungesekretariatet, ellers har vi har ikke ændret på organiseringen i Hjørring Kommune. Vi behøves ikke at lave nye snitfladeudfordringer for os selv, som vi så skal bruge tid på, før man kan løse de opgaver, man skal. Vi har valgt at sige, at vi beholder de udfordringer, som vi kender. ” fortæller Jesper Nielsen-Man.

I skrivende stund er der beskrevet 400 erhvervspraktikforløb ved konkrete virksomheder, som de unge kan søge, og det er ikke sådan, at man skal søge inden for sit eget skoledistrikt. Hvis en elev ønsker at komme ud til sin drømmevirksomhed et andet sted, så er der også den mulighed.

“Alle garantipartnervirksomheder er åbne for alle skoledistrikter. Så en virksomhed i Løkken kan få en elev fra Hirtshals. Det skete ikke systematisk før. Der kan sidde en praktikantkoordinator i Hirtshals, som gerne vil bruge Løkkevirksomheden,” forklarer Jesper Nielsen-Man.

Praktikken står dog ikke alene, fortæller han, selvom den er meget central. Men man er startet på at tilbyde individuel uddannelsesvejledning ned til 7. klasse på alle skoler samtidigt med fokus på praktikken.

Hjørring Kommune har ikke haft et nidkært fokus på at måle, hvordan ungeindsatsen er gået. De har haft rammerne til at udfolde eksperimentet. Dog forventer Jesper Nielsen-Man, at der i denne byrådsperiode vil komme krav om målepunkter. Men han glæder sig over, at det er lykkedes dem at få langt flere unge mennesker ud i praktik.

Flere ud af offentlig forsørgelse øger arbejdskraften

I øjeblikket kan kommunerne også høste nogle lavthængende frugter, hvis man løser den gordiske knude med at få flere unge i arbejde. Kommunerne vil i så fald få flere ud af offentlig forsørgelse samtidig med, at man får mere arbejdskraft.

De seneste år har andelen af unge mellem 16 og 24 år, som ikke har hverken arbejde eller uddannelse ligget på omkring 10-11 procent. I 2020 er det dog nedbragt til 9,4 procent.

Selvom Hjørring Kommune ligger over gennemsnittet, så er det også lykkedes at få deres gennemsnit nedbragt. Det er dog vigtigt at tilføje, at man ikke kan vide, om det skyldes ungeindsatsen, eller at der generelt er meget lav ledighed efter coronaen i samfundet.

Problemet med at få tilstrækkeligt med unge i uddannelse og arbejde er dog så stort, at regeringen som tidligere nævnt har nedsat en kommission til at se på mulige løsninger. Formanden for kommissionen, som er professor Nina Smith fra Aarhus Universitet har allerede peget på, at Hjørring-modellen kan blive en del af løsningen. Resultaterne forventes at blive præsenteret i slutningen af 2022.

Her kan Hjørring Kommune potentielt få en stor betydning for, hvordan andre kommuner skal arbejde med området.