Maribo Skole er ligesom fem andre skoler i Lolland Kommune kommet under tilsyn af staten. (Eleverne på fotoet har ikke noget med artiklen at gøre)

Maribo Skole er ligesom fem andre skoler i Lolland Kommune kommet under tilsyn af staten. (Eleverne på fotoet har ikke noget med artiklen at gøre) - Foto: Maribo Skole (arkiv)

Kommune: Seks ud af otte skoler er under tilsyn

Staten har i form af tilsyn sat luppen på seks ud af otte folkeskoler i Lolland Kommune. Det er ikke fair og et udryk for københavneri, mener medlem af Børne- og Skoleudvalget.

Udgivet: 09/08/2022

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Det står for skidt til med kvaliteten af undervisningen i Lolland Kommune.

Det vurderer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. TV2 Østhar fået aktindsigt i styrelsens tilsyn med folkeskolerne på Lolland, og her viser det sig, at seks ud af otte af kommunens folkeskoler er under tilsyn.

Ifølge TV2 Øst viser tilsynsrapporterne, at det står det skidt til generelt. Flere af skolerne ligger blandt de dårligste skoler i landet, når det drejer sig om det boglige. Andre skoler har massive fraværsproblemer og problemer med inklusion.

Blandt andet kan man ifølge TV2 Øst læse i tilsynsrapporterne :

"(...) skolen er blandt de skoler, som er længst fra målsætningen om, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse (...)"

"To år i træk (...) har resultater i tre af de fire bundne prøvefag, ligget blandt de ti laveste procent i landet (...")

Politiker: Københavneri

Medlem af Børne- og Skoleudvalget i Lolland Kommune, Gry Hernø (S) mener, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bør kigge mere på borgersammensætningen, når de laver deres undersøgelser.

"Det er urimeligt, at man sammenligner Lolland med eksempelvis andre kommuner. Det er - i min optik - en flok københavnere, der sidder og vurderer skolernes niveau her på Lolland. Og det kan man ikke ved kun at se på gennemsnit og tests. Vi er mere udfordrede i forhold til den sociale sammensætning af borgere," siger Gry Hernø til TV2 ØST.

Se NB-Kommunes tema om skoler

Hun tvivler på, at alle skoler på Lolland nogensinde kommer ud af at være under tilsyn.

"I det hele taget har ordet tilsyn en negativ klang, og nogle skoler skal nok komme ud af tilsynet. Men så længe vi har den sociale sammensætning, som vi har her på Lolland - så tror jeg ikke på, at det kan lade sig gøre, at vi en dag har alle ude af tilsyn," siger Gry Hernø til TV2 ØST.

Sidst opdateret: 09/08/2022 - 09:21

Emner: Skole, Lolland Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]