- Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Se de ti skoler med bedst trivsel

Se de ti skoler med bedst trivsel. Mange timer med to voksne og fokus på på sammenhængskraft gør en stor, positiv forskel, vurderer lederen af skolen med landets bedste trivsel.

Udgivet: 08/08/2022

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Der er kun 16 folkeskoler, hvor trivslen i gennemsnit er helt i top. De 16 skoler placerer sig på 4 eller derover på en trivselsskala fra 1 til 5, hvor 5 er højst.

Det viser et træk, som Børne- og Undervisningsministeriet har lavet til Politiken på baggrund af trivselstal baseret på alle folkeskoler i landet i skoleåret 2020/21. Tallene viser også, at ingen skole i gennemsnit ligger under 3 på trivselsskalaen.

Her kan du se hvilke ti folkeskoler, der er højst placerede på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er højst:

1. Kildebakkeskolen, Herning: 4,5

2. Alt i et-Skolen, Klinkeby, Lemvig: 4,2

3. Buerup Skole, Kalundborg: 4,2

4. Valsgaard Skole, Mariagerfjord: 4,1

5. Holmsland Skole, Ringkøbing-Skjern: 4,1

6. Skarrild Skole, Herning: 4,1

7. Fjordbakkeskolen, Skærbæk, Fredericia: 4,1

8. Sinding-Ørre Midtpunkt Skolen, Herning: 4,1

9. Timring Læringscenter, Herning: 4,1

10. Genner Univers, Aabenraa: 4,1

Kilde: Politiken på baggrund af tal fra Styrelsen for IT og Læring

Politiken har interviewet lederen af Kildebakkeskolen i Videbæk ved Herning, som er topscoreren i trivselsmålingen. Skolen har 159 elever til og med 6. klassetrin. Og en række forhold bidrager til, at skolen har vundet 'Danmarksmesterskabet' i skoletrivsel: Det vurderer skolens leder, Lisbeth Morsing.

"Vi har mange timer med to voksne i klassen, i indskolingen primært en lærer og en pædagog, og på mellemtrinnet oftest to lærere. At pædagogerne fra skolefritidsordningen er med i undervisningen, betyder, at der er sammenhæng for børnene," fortæller skolelederen til Politiken og peger på, at skolen lægger stor vægt på "barnets stemme":

"Vi arbejder rigtig meget med, hvordan vi kan gøre skolen bedre, og om der løbende er noget, vi kan justere på. Og så har vi en god sammenhængskraft med fælles morgensang tre gange om ugen, også for forældre."

Minister: Skolen er for teoretisk

Som nævnt er det kun 16 folkeskoler - ud af de lige over 1.000 folkeskoler i Danmark - der har et samlet trivselstal på 4 eller derover. En af årsagerne til det er ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at folkeskolen er blevet for teoretisk.

"Jeg tror ikke på, at det kan lade sig gøre at få en meget stor del af skolerne derop (altså over 4 på trivselsskalaen, red.). Fordi der vil være for mange af eleverne, der ikke trives med den måde at indlære på, som er den primære i skolen i dag," siger ministeren til Politiken.

Læs også:
Minister vil holde fast i skoleforlig men ikke i indhold

Sidst opdateret: 08/08/2022 - 10:47

Emner: Skole, Arbejdsmiljø

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]