Det er hårdt, at ældre må lide afsavn på grund af personalemangel. Folketinget/regeringen må mere på banen, mener Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K).

Det er hårdt, at ældre må lide afsavn på grund af personalemangel. Folketinget/regeringen må mere på banen, mener Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K). - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Borgmester beklager igen at måtte skære i service til ældre

Der er mangel på personale, og derfor må Helsingør Kommune igen reducere i ydelserne til ældre. Borgmesteren beklager det og sender opfordringer til Folketinget og regeringen.

Udgivet: 03/08/2022

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Helsingør Kommune har ligesom ved juletid i fjor været nødt til at udsende et brev til plejekrævende ældre om, at de vil få mindre service i en periode. Det kan betyde færre og kortere besøg hos de ældre. Den nordsjællandske kommune kæmper ligesom så mange andre kommuner med udbredt mangel på personale og vikarer.

Situationen med blandt andet kortere besøg og mindre rengøring hos ældre er meget ærgerlig, mener Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (V). Hun skriver i et opslag på Facebook:

"Det er hårdt. Og det er en trist situation ældreplejen i alle landets kommuner står i."

Centerchef for Sundhed og Omsorg, Trine Alstrup, fra Helsingør Kommune fortæller til Sn.dk, at de vikarer, som kommunen har booket, alt for ofte aflyser med meget kort varsel.

"Vi har dage, hvor vi egentlig synes, at det hele ser meget fornuftigt ud, men pludselig vælter det ind med afbud, og så må vi lægge planerne om," forklarer Trine Alstrup til Sn.dk og fortsætter:

"I et forsøg på at komme problemerne til livs, har vi kontaktet vikarbureauerne, så de også er bekendte med, at deres vikarer melder fra. Derudover taler vi med vores egne medarbejdere om muligheden for, at de kan tage ekstravagter. Det, ved vi, er lidt farligt, fordi vi ser, at sygefraværet kan stige i forbindelse med ekstravagter."

Kiær: Folketinget må på banen

Set fra borgmesterstolen i Helsingør, så må Folketinget og regeringen gøre mere end nu for at hjælpe kommunerne ud af klemmen med personalemangel i ældreplejen. Benedikte Kiær skriver på Facebook, at der er "brug for, at Christiansborg kommer på banen. Det efterspurgte jeg også sidste år, men der er desværre ikke sket meget."

Se NB-Kommunes tema om rekruttering

Den tidligere minister har blandt andet følgende ønsker til Folketinget/regeringen:

"En ting er, at landspolitikerne skal lette dokumentationspresset – men det skal vi andre også, og her tænker jeg også på de krav som nogle pårørende har."

"Vi skal sammen gøre det mere attraktivt at tage uddannelserne inden for ældreplejen. Vi bliver også nødt til prioritere mere skarpt, så vi bruger de medarbejdere vi har til sundheds- og plejeopgaver. Og så skal vi ALLE sætte mere pris på medarbejderne inden for ældreplejen."

Sn.dk har bedt Benedikte Kiær om at uddybe sine opfordringer til Folketinget, og her siger hun blandt andet til mediet:

"Jeg har lige hørt Astrid Krag (social- og ældreminister, Socialdemokratiet, red.) sige i Nyhederne, at der er tilført flere penge til ældreområdet, og det er også meget fint. Hun glemmer bare, at der når der ikke er tilført flere penge til det specialiserede socialområde, så mangler der stadig penge. Og så kan penge altså ikke alene klare problemet."

Sidst opdateret: 03/08/2022 - 12:44

Emner: Ældrepleje, Rekruttering, Helsingør Kommune, Personale, Astrid Krag (S)

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]