Hvis alle kommuner i 2021 havde brugt lige så få penge på administration som de ti billigste, så kunne kommunerne samlet have sparet cirka 8,5 milliarder kroner.

Det viser beregninger som NB-Økonomi har udført på baggrund af data fra den uafhængige benchmarkenhed under Indenrigs- og Boligministeriet.

Benchmarken viser, hvor mange penge de enkelte kommuner bruger på administration i forhold til det forventede ud fra kommunens rammevilkår. Hvis man ser bort fra de små ø-kommuner, så er der et spænd fra indeks 80 i Horsens til indeks 115 i Egedal.

Der er ikke taget højde for udgiften til Covid-19, og det kan især forklare, hvorfor Aarhus Kommune er steget fra indeks 105 for 2019 regnskaberne til nu indeks 115 for 2020 regnskaberne.

De dyreste har sparet i 2020

Da NB-Økonomi i 2020 opgjorde det tilsvarende potentiale på baggrund af 2019-regnskaberne var den potentielle besparelse 7,9 milliarder kroner. Med prisudviklingen og usikkerheden om effekten af corona er det uklart, om potentialet er steget eller faldet.

Ifølge benchmarken er der dog en tendens til, at de kommuner, der havde højere administrationsudgifter end forventet i 2020, også er de kommuner, der generelt set har haft faldende udgifter fra 2020 til 2021 eller kun mindre stigninger.

Modsat er der også en tendens til, at de kommuner, der havde lavere administrationsudgifter i forhold til det forventede niveau, generelt set også er de kommuner, der har haft de største stigninger i administrationsudgifterne.

Rettelse: Ved en fejl stod der 8,4 mia. i underrubrikken - det korrekte tal er 8,5 mia.