Jobcentrene skal tage hensyn til syges helbred, når de sender dem i aktivering, indskærper beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i et brev til landets 98 borgmestre.

Jobcentrene skal tage hensyn til syges helbred, når de sender dem i aktivering, indskærper beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i et brev til landets 98 borgmestre. - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Ministerbrev: Jobcentre skal tage hensyn til lediges helbred

Dokumentation: På baggrund af en sag i jobcentret i Randers har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard indskærpet over for alle kommuner, at de skal tage hensyn til borgernes helbred. Jobcentre skal også vejlede om, at den ledige selv kan få indflydelse på aktivering.

Udgivet: 22/06/2022

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Mens den tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) sværgede til kaffemøder og 'skole-hjem-samtaler,' når jobcentrene ikke rettede ind, holder den nuværende minister Peter Hummelgaard (S) sig til at skrive breve til borgmestrene i landets 98 kommuner. Det skriver NB-Beskæftigelse.

Senest i begyndelsen af juni, hvor sagen om den 28-årige Rasmus Dalgaard fortalte til TV2 Østjylland, at han havde fået posttraumatisk stress (PTSD) efter mange år i jobcentersystemet i Randers.

I brevet skriver Peter Hummelgaard om syge borgere, der kommer i klemme i jobcentrene, 'at indsatsen altid skal tilpasses borgerens helbredstilstand, og at der selvfølgelig ikke skal iværksættes en indsats, som kan medføre forværring af borgerens helbred.'

Jobcentrene skal 'iagttage de lægefaglige vurderinger i sagen,' og helbredsmæssige vurderinger er 'et væsentligt delelement' i de oplysninger, der afgør, hvilke beskæftigelsesindsatser, jobcentret kan sætte i gang, hvis personen i det hele taget skal deltage i aktivering.

Beskæftigelsesministeren gør borgmestrene opmærksomme på, at et bredt flertal i Folketinget har 'særlig fokus på sagsbehandlingen for borgere med helbredsproblemer.'

Derfor indgår det også i den seneste aftale om ressourceforløb, at arbejdsløse i forløbene har ret til en samtale med en sundhedskoordinator og den koordinerende sagsbehandler, hvis han/hun føler, at der ikke tages helbredshensyn i beskæftigelsesindsatsen.

"Den ret skal borgerne vejledes om," skriver Peter Hummelgaard.

Han er bekymret over de mange enkeltsager og lægger vægt på, at borgerne skal behandles med værdighed. Samtidig skriver ministeren til borgmestrene, at sagerne i medierne 'strider mod min opfattelse af, at mange kommuner yder både god service og en indsats, der hjælper rigtig mange borgere.'

Læs her beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards brev til borgmestrene:

I brevet til borgmestrene var vedlagt en oversigt over regler, der skal følges ved tilrettelæggelse af indsats for borgere med helbredsmæssige udfordringer. Reglerne kommer fra tre love, tre vejledninger, en bekendtgørelse og en skrivelse, som kommunerne skal bruge som grundlag for indsatsen. Her er oversigten:

https://selvbetjening.nb-medier.dk/storage/media-library/2022/06/ministerbrev-tilrettelaeggelse-af-indsats-for-borgere-med-helbredsmaessige-udfordringer-1655800560-p6jhn.pdf

Læs også:
Undersøgelse om jobcenter efter PTSD-sag

Sidst opdateret: 22/06/2022 - 06:40

Emner: Jobcenter

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]