Beskæftigelsesindsatsen blev i den grad kastet op i luften, da SVM-regeringen for fire måneder siden fastslog, at alle landets jobcentre skal rives ned. Plus et krav om, at den kommende erstatning på årsbasis skal være tre milliarder kroner billigere.

Så godt som alle kan sagtens se fornuften i SVM's plan om at sætte kommunerne fri af sit bureaukratiske kvælertag.

Det kniber til gengæld mere med forståelsen for regeringens plan om så massive besparelser. Tværtimod får den del hård kritik og kaldes urealistisk eller decideret farlig. Det sidste fordi besparelserne anses som et stort tilbageskridt for Danmarks aktive arbejdsmarkedspolitik.

Jobcentrene er langt bedre end deres rygte. Det har den ene forsker efter den anden fastslået, siden regeringens planer blev meldt ud i december.

Spørgsmålet er, om jobcentrenes kritikere på Christiansborg i mellemtiden er blevet klogere på, hvad der reelt foregår ude i kommunerne. Eller om de fortsat hæfter sig ved uheldige enkeltsager om centrenes uduelighed.

Selvfølgelig skal ansvarlige politikere overveje, om de mange milliarder bruges bedst muligt. Men uanset om SVM's kritik er berettiget eller ej, er det svært at forestille sig, at området undgår store besparelser. Alene derfor bør anledningen bruges på at gentænke hele indsatsen.

Ifølge NB-Beskæftigelses oplysninger vil beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) snart nedsætte et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats.

Her følger fem bud på, hvor ekspertudvalget vil lede efter besparelser:

1. Rehabiliteringsteams nedlægges

Et af de første steder, som Beskæftigelsesministeriet formentlig vil kigge, når der skal findes besparelser, er de ofte udskældte ressourceforløb og jobafklaringsforløb, som administreres af kommunernes tværfaglige rehabiliteringsteam.

Netop rehabiliteringsteamet kan meget vel være fortid, når regeringen når i mål med de kommende reformer. Det mener flere kilder, NB-Beskæftigelse har talt med.

“Et rehabiliteringsteam er et stort administrativt set-up. Det er dyrt i drift. Men i langt størstedelen af sagerne, er det nærmest givet på forhånd, hvilke indsatser der indstilles til,” lyder det fra en centralt placeret kilde.

Det er hverken tanken eller indholdet, den er gal med.

Men det virker ofte unødvendigt, at en helt stribe sagsbehandlere som udgangspunkt skal tage stilling til samme borger. Der vil formentlig være meget sparet, hvis man nøjes med at samle det store hold, når behovet er der.

I erkendelse af uhensigtsmæssigheder i den nuværende praksis, aftalte politikerne på Christiansborg sidste sommer, at det skal gøres nemmere for sagsbehandlere at arbejde tværfagligt. Netop en mere helhedsorienteret indsats vil langt hen ad vejen kunne erstatte jobcentrenes rehabiliteringsteams.

Ane Halsboe-Jørgensens forgænger i Beskæftigelsesministeriet, Peter Hummelgaard (S), proklamerede en reformkurs, som han kun delvist nåede i mål med.

Ane Halsboe arvede blandt andet en gennemgang af sygedagpengeområdet.

Nedlæggelsen af jobafklaringsforløb vil sandsynligvis ligge ligefor. De betegnes ofte som overkill.

Hovedparten af forløbene er reelt en fortsættelse af sygedagpengeperioden. Overgangen fra det ene forløb til det næste er bureaukratisk set tung. Det virker som en dyr løsning, hvor ulemperne nemt kan overstige fordelene.

Jobafklaringsforløbene blev i sin tid indført for at hjælpe borgere, der efter længere tids sygdom havde udsigt til en lavere forsørgelsesydelse.

Hummelgaard nåede til gengæld at skære ressourceforløbene ned fra maksimalt fem til tre år. Mange kommuner har dog stadig problemer med at afslutte sagerne i tide.

Det virker oplagt at ændre kurs i retning af 'Flere skal med indsatsmodellen', hvis formål er at hjælpe udsatte ind på arbejdsmarkedet. Den har en stribe kommuner landet over opnået gode resultater med. Den tredje udgave, som løber til december i år, har et særligt fokus på at styrke samarbejdet med psykiatrien.

2. Lug ud i regler og ydelser

Sagsbehandlerne på jobcentrene har længe været udsat for et sandt krydspres. Skiftende regeringer har med den ene reform efter den anden forsøgt sig med nye løsninger og afbureaukratisering.

Alligevel oplever medarbejderne et fortsat bombardement af regler og papirer. I dag slås de med godt 30.000 siders lovgivning og bekendtgørelser.

Det siger sig selv, at det er en god idé at få luget ud i det nærmest uoverskuelige morads. Desværre er vi i kategorien 'lettere sagt end gjort'. Men systemet skal gøres lettere at navigere i for både sagsbehandlere og borgere.

I dag er der mere end ti forskellige ydelser i beskæftigelsessystemet. Det bør være muligt at reducere antallet. Kunne man eksempelvis nøjes med uddannelseshjælp, a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, integrationsydelse og førtidspension?

Det er vanskeligt at komme med et kvalificeret bud på, hvor mange ressourcer der kan spares ved at skære i antallet af ydelser. Men der kan være noget at hente ved afledte effekter.

“Indsats og ydelse er ofte tæt forbundne, så en forenkling af ydelserne vil give nogle afledte effekter og gøre det nemmere at forenkle indsatserne. Det vil i sidste ende give større besparelser, end de administrative besparelser man vil nå i første omgang," fortæller en kilde til NB-Beskæftigelse.

3. Opkvalificering

Det er ømme punkter for fagbevægelsen, men vejledning og opkvalificering til ledige er omkostningstunge poster og derfor oplagte mål for større besparelser.

Her vil det være fristende for politikerne at fjerne tilbuddet om seks ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige. Det er en rettighed, der kun bringer relativt få ledige i job.

På samme måde vil ministeriet formentlig kigge nærmere på flere uddannelsespuljer, som er relativt dyre tilbud på jobcentrenes hylder.

4. Antallet af samtaler og tilbud - samt reglerne til indhold i samtaler

Selvom regeringen fastholder, at der kan spares milliarder af kroner ved at fjerne bureaukrati og proceskrav, tvivler langt de fleste med indsigt i området på den påstand.

“Der kan kun spares så mange penge, hvis ambitionerne sænkes. Der er borgere, der skal have færre tilbud, og der er borgere, der skal have færre samtaler,” fortæller en kilde.

For nylig har en undersøgelse fra Jobcenter Aarhus vakt opsigt. Den viser, at for hver time sagsbehandlerne bruger på en ledig borger, bruger de tre timer på regler og bureaukrati.

5. Regeringen må kigge indad

Hvis regeringen skal nå sine bebudede besparelser på tre milliarder kroner årligt, er det ikke nok med besparelser i kommunerne. Staten skal også på banen.

Regeringens oprydning i regeljunglen og gennemgribende forandringer i kravene til jobindsatsen vil gøre behovet for statslig kontrol markant mindre.

Det påpegede Aalborg Kommunes rådmand for Job og Velfærd, Nuuradiin S. Hussein (S), i NB-Beskæftigelses debatserie om fremtidens indsats.

“Når regeringen ønsker regelforenkling og afbureaukratisering, er den nødt til at starte i toppen. Det er helt overflødigt, at staten har 500 mennesker siddende i STAR for at holde øje med kommunerne og de ledige. I de seneste 25 år er det meste testet i form af frikommuneforsøg, andre aktører og a-kasseforsøg. Så der er lavthængende frugter nok at plukke af.

Ønskes der besparelser i kommunerne uden at have den anden dimension med, så ender vi med et system, som fodrer sig selv.”