
Den korte version af et svar fra bolig og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) er, at han hælder en bøn om hjælp til de mest økonomisk trængte yderkommuner ned ad brættet. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Minister afviser bøn om hjælp fra nedskæringsramte yderkommuner
Minister afviser ret kontant hjælp til de økonomiske mest udsatte yderkommuner, hvor Lolland og Langeland allerede har annonceret massive sparerunder.
Udgivet: 03/06/2022
Svaret fra indenrigs og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) fylder godt en side, men det korte resume er, at ministeren hælder en bøn om hjælp til de mest udsatte yderkommuner ned ad brættet.
Den kontante reaktion fra ministeren er en reaktion på et spørgsmål om en henvendelse fra Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S). Her beder borgmesteren om hjælp til de mest udsatte yderkommuner i form af en forhøjelse af særtilskudspuljen til en milliard kroner og øremærkede lånepuljer.
Begge dele skulle afværge massive sparerunder i en række yderkommuner. Lolland skal ifølge borgmesteren finde 133 millioner kroner på budgettet for 2023 og Langeland har foreløbigt annonceret besparelser på 32 millioner kroner.
Selvom ministeren ifølge svaret anerkender, at "der er kommuner med særlige udfordringer" og at "Lolland er blandt de kommuner", så afviser ministeren ret kategorisk at ændre noget i udligningsreformen.
Det begrunder ministeren med en række forhold:
- Regeringen har med udligningsreformen, som blev gennemført med virkning fra 2021,
gjort meget for at hjælpe yderkommunerne.
- Udligningsreformen blev samlet flyttet ekstra 1,4 mia. kr. årligt til landets yderkommuner.
- Lolland Kommune er den kommune, som modtager mest i udligning pr. indbygger.
- Reformen har også både betydet en gevinst for Lolland og muliggjort en nedsættelse af kommunens indkomstskat fra 27,0 pct. til 26,3 pct. med permanent tilskud.
- Siden udligningsreformen er der ved fordelingen af særtilskudspuljen
sket en fokusering af tilskuddene på de mest vanskeligt stillede kommuner. Det betyder f.eks., at Lolland Kommune i 2020 modtog 55 mio. kr. i særtilskud som særligt vanskeligt stillet kommune. De modtog 81 mio. kr. i 2021 og endelig 120 mio. kr. i 2022.
- Kommunen har af Indenrigs- og Boligministeriet fået et tilbud om et udviklingspartnerskab, hvor kommunens særtilskud fastlægges på samme høje niveau som i
2022 frem til og med 2025.
Eneste lille åbning er, at ministeren peger på, at de igangværende forhandlinger mellem KL og regeringen om rammerne for kommunernes økonomi i 2023. Ministeren uddyber ikke, hvordan det skulle hjælpe Lolland og de øvrige trængte yderkommuner, men det er et faktum, at det tidligere er sket, at særtilskudspuljen er blevet hævet ekstraordinært som led i en økonomiaftale.
Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen ønsker ikke på nuværende tidspunkt at kommentere afvisningen fra bolig- og indenrigsministeren.
Sidst opdateret: 03/06/2022 - 09:06












































