Adskillige kommuner, heriblandt Frederiksberg og Svendborg har været nødt til at genåbne budgetterne for 2022 og spare yderligere for flere hundrede millioner kroner, og en række andre kommuner forventes at følge trop.

Det skriver Børn&Unge Nyheder på baggrund af en gennemgang foretaget af fagforbundet BUPL.

Genåbningerne skyldes en række uforudsete ekstraudgifter, og i flere kommuner er der udsigt til, at børneområdet kommer til at mærke sparekniven eksempelvis ved, at indfasningen af minimumsnormeringer bliver rullet tilbage eller via deciderede pædagogfyringer.

Slagelse hårdt ramt

Det gælder blandt andet i Slagelse Kommune. Her har byrådet genåbnet budgettet for 2022 for at spare 115 millioner kroner – heraf 32 millioner kroner på børneområdet.

Slagelse Kommune lægger op til blandt andet at udskyde minimumsnormeringerne samt afskedige pædagoger og ansætte ufaglærte i stedet. Dette har medført opråb fra både lokale forældrebevægelser og BUPL.

I det spareforslag, som byrådet i Slagelse Kommune har vedtaget, understreger den kommunale forvaltning da også, at besparelserne "vil have negativ indvirkning på arbejdet og kvaliteten i dagtilbud,” og at besparelserne må forventes at medføre, at der "senere i børnenes liv vil skulle kompenseres for den manglende tidlige indsats."

”Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan Slagelse kan komme til at leve op til minimumsnormeringerne, og jeg frygter for langsigtede konsekvenser – for personalet, men i særdeleshed for børnene,” siger Bertha Langhoff Hansen, formand for BUPL Midtsjælland til Børn&Unge Nyheder. Hun tilføjer, at Slagelse Kommune samlet set skal spare over 300 millioner kroner i budgetterne for 2023-2026.

Sorø skærer også på børneområdet

Også Sorø Kommune, skal spare akut: 17,2 millioner alene på børneområdet.

”Det svarer til tre-fire procent af børn- og ungebudgettet. I budgettet for 2022 havde byrådet afsat en million kroner til at indfase minimumsnormeringer allerede i 2023, men det ser sort ud nu,” siger Bertha Langhoff Hansen til Børn&Unge Nyheder.

Når loven om minimumsnormeringer træder i kraft i 2024, er kommunerne dog nødt til at leve op til den, påpeger Roger Buch, kommunalforsker og forskningslektor i samfundsvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:

”Så de aktuelle besparelser på indfasning af minimumsnormeringer udskyder bare løsningen af en tvungen opgave,” siger han til Børn&Unge Nyheder.

Store besparelser på børneområdet kan – uanset kommune – medføre forringelser af kvaliteten med risiko for langvarige negative konsekvenser. BUPL foreslår derfor en række forslag til, hvordan regeringen og kommunerne i den kommende kommuneøkonomiaftale kan sikre de nødvendige midler.

Heriblandt dispensation til at hæve kommuneskatterne, hvis det er kommunernes eneste alternativ til velfærdsforringelser, øget særtilskud og mulighed for at søge midlertidige lån.

Endelig opfordrer BUPL regeringen til at åbne den såkaldte ’krigskasse’ for de hårdest trængte kommuner.

Disse kommuner har genåbnet budgetterne

Indtil videre har følgende kommuner ifølge BUPL’s oplysninger genåbnet deres budgetter for 2022. De pågældende kommuner har dog ikke i alle tilfælde varslet besparelser specifikt på børneområdet. Listen er et øjebliksbillede, og flere andre kommuner forventes ifølge BUPL’s oplysninger at være på vej til at genåbne budgetterne for at spare yderligere.

Frederiksberg Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune

Greve Kommune

Helsingør Kommune

Odsherred Kommune

Slagelse Kommune

Sorø Kommune

Svendborg Kommune

*Opdatering torsdag 20.31: Børtn&Unge Nyheder har fjernet Holbæk og Fredericia som kommuner, der har genåbnet budgetterne.*