Udlånet på bibliotekerne er nu kommet op på samme niveau som før corona-pandemien, viser nye tal.

Udlånet på bibliotekerne er nu kommet op på samme niveau som før corona-pandemien, viser nye tal. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)

Biblioteksudlånet er tilbage igen på niveauet før corona

Bibliotekerne har fået godt gang i udlånet igen efter nedtur under corona. En større andel af udlånene er dog blevet digitale, viser nye tal.

Udgivet: 25/05/2022

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

De nyeste udlånstal fra bibliotekerne for første kvartal 2022 indikerer, at udlånsaktiviteten er tilbage på samme niveau som før corona-pandemien, dog med flere brugere af den digitale adgangsvej eReolen. Det skriver Danmarks Statistik.

I første kvartal 2020 blev der udlånt 7,4 mio. materialer fra de fysiske filialer og eReolen, hvilket i første kvartal 2022 er steget til 7,8 mio. - svarende til en stigning på fem procent.

Hvor udlån fra de fysiske filialer er stagneret med et mindre fald på 3 procent, er digitale udlån steget med 38 procent.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

null

Særligt bornholmere og østjyder bruger eReolen

Kigges der på, hvor mange personer fra de enkelte landsdele, der anvender enten de fysiske filialer eller eReolen, er der kun mindre forskelle mellem landsdelene.

Andelen af lånere i Nordsjælland ligger i top, da 12 procent af borgerne har været forbi biblioteket efter fysiske materialer i løbet af første kvartal 2022 efterfulgt af Københavns omegn.

Til gengæld ligger Bornholm og Østjylland i toppen angående brugen af eReolen med henholdsvis 11 og 9 procent af borgerne. I hele landet er 9 procent af befolkningen brugere af de fysiske filialer, mens 7 procent anvender eReolen.

Sidst opdateret: 24/05/2022 - 14:16

Emner: Kultur, Biblioteker

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]