Borgmestrene i blandt andet København, Høje-Taastrup, Billund, Ballerup og Albertslund kommuner kan godt begynde at forberede sig på at skulle kæmpe med næb og kløer for at fastholde deres andel af kommunernes anlægsramme ved efterårets faseopdelte budgetproces. Det skriver NB-Økonomi.

Ifølge KL's nye model for den faseopdelte budgetproces er det nemlig kommunerne med de højeste anlægsudgifter over de seneste ti år, der skal holde igen, mens kommunerne med de laveste udgifter kan komme til fadet. Og netop de ovenstående kommuner har haft nogle af de højeste udgifter over de seneste ti år.

Landets borgmestre er blevet enige om, at anlægsrammen skal fordeles med hensyn til en såkaldt ’vippemodel’, hvor de kommuner, der historisk har ligget højt på vippen skal ned i udgifter, mens kommuner der har ligget lavt på vippen skal op i niveau.

Andre faktorer såsom demografi og geografi vil også blive taget med i overvejelserne, men målet er, at de kommuner, som efter udligningsreformen langt om længe har fået råd til at bygge mere, også skal have lov til at gøre det.

Den nye 'vippeordning' modtager blandet kritik fra borgmestre:

"Jeg er helt med på denne her vippeordning, hvor vi stille og roligt nærmer os et eller andet gennemsnit af, hvad man kan tillade sig at bruge pr. indbygger i anlæg. Så kan der være år, hvor der er nogle, der kan få lidt mere og år, hvor man kan få lidt mindre," siger Carsten Rasmussen (S), der er borgmester i Næstved Kommune.

Næstved Kommune er én af de kommuner, som bruger færrest penge på anlæg pr. borger. De har i gennemsnit brugt 2.348 kr. pr. borger på anlæg i perioden 2012 til 2021. Helt så positive er de dog ikke i Brønderslev, som er den kommune, der bruger færrest i Danmark med 1.805 kr. pr. borger.

"Vores problem er sådan set at have penge nok. Så efter min mening har det ingen praktisk betydning. København har masser af penge, men vi kan kun lige få driften til at hænge sammen," siger Mikael Klitgaard (V), der er borgmester i Brønderslev Kommune. Kommunen har dermed ikke muligheden for at bruge mere på anlæg, uanset hvor meget, kommunerne er villige til at vippe.

Se i grafen herunder, hvor din kommune ligger placeret på vippen. Artiklen fortsætter under vippen.

Kommune på toppen af vippen er klar til at vippe

Med undtagelse af Billund Kommune har ingen af de kommuner, der ligger i toppen ønsket at kommentere på KLs forslag om en vippemodel. Det kan derfor blive hårde forhandlinger om anlægsrammen igen i år, hvis kommunerne ikke velvilligt er villige til at vippe ned.

Ikke mindst når regeringen har varslet, at der skal skæres i anlægsrammen i økonomiaftalen for budget 2023.

Men Billund Kommune gør sig klar til en mindre anlægsramme. De lægger derfor op til både at imødekomme en eventuel mindre anlægsramme via økonomiaftalen samt ønsket fra KL om, at de skal være med til at vippe ned, så kommuner som Næstved, Langland og Guldborgssund kan bruge flere penge på anlæg.

"Baseret på de erfaringer vi har med os fra de seneste to år i forhold til, hvor svært det er at få det her til at lykkes med anlægsrammen, så har vi jo fuld forståelse for, at man er nødt til at finde en anden model," siger Stephanie Storbank (V), der er borgmester i Billund Kommune, til NB-Økonomi. "Når man vil den samlede aftale, så er man jo også nødt til at bøje sig ind imod og finde løsningerne, så det er vi selvfølgelig positive overfor".

Stephanie Storbank tilføjer, at hun selvfølgelig er opmærksom på, hvad det vil få af konsekvenser for Billund Kommune.

"Lige nu er jeg lige så bekymret for stigende anlægspriser, og at Regeringen har meldt ud, at anlægsrammen generelt bliver nedsat," siger hun. "Vi kommer til at kigge ind i, at vi er nødt til at skubbe anlægsprojekter og i værste fald fjerne anlægsprojekter, som der egentlig var planlagt, vi skulle have".

Yderkommune mener ikke, at vippen er løsningen

Mikael Klitgaard fra Brønderslev Kommune mener ikke, at vippen løser det grundlæggende problem, der er efter hans mening.

"Det man skulle gøre var at sige, at de store kommuner skal have færre penge, og de små skal have flere. Men det ved jeg godt, det er en ny udligningsreform, og den står ikke lige på trapperne," siger Mikael Klitgaard.

Vippen giver kun kommunerne mulighed for at bruge flere penge, men hvis man ikke har nogen penge at bruge, så er man lige vidt, mener han. Omvendt vil de rige kommuner blot få en øget likviditet, hvis de fattige kommuner alligevel ikke har råd til at hæve anlægsbudgettet.

Særligt Københavns andel af rammen har ofte været kritiseret af en perlerække af borgmestre, hvor kommunen typisk har optaget 20 – 25 procent af den samlede ramme, selvom kommunens folketal blot er 11 procent af befolkningen.

Nu hvor landets 98 borgmestre er nået til enighed om vippemodellen, så bliver det særligt svært for København at forsvare hvorfor de fortsat skal have de markant højeste anlægsudgifter pr. indbygger.

Argumentet kompliceres yderligere af, at Københavns Kommune sidste år brugte omtrent 600 millioner mindre på anlæg, end de havde budgetteret med, og den ubrugte del af rammen kunne derfor være gået til andre kommuner.

Når alt samtidig tyder på, at kommunerne får en usædvanligt stram anlægsramme som følge af årets økonomiaftale, så tyder alting også på et stort slagsmål om anlægsrammen til efterårets budgetproces.

Her bliver det store spørgsmål, om kommunerne på toppen af vippen udover Billund Kommune er klar til - som aftalt - at tage turen ned, når det faktisk gælder.