Langt størstedelen af landets kommuner havde markante underforbrug på administration i 2021, og i alt brugte kommunerne 3,05 millarder kroner mindre på administration, end de havde budgetteret med.

Det skriver NB-Økonomi.

Dermed er det i høj grad underforbruget på administration, der har finansieret det store merforbrug på ældrepleje, daginstitutioner og folkeskoler, som tilsammen udgjorde mere end tre milliarder kroner samt den markante budgetoverskridelse på det specialiserede socialområde på mere end to milliarder kroner.

Ser man nærmere på underforbruget under de forskellige administrationskonti, så afslører tallene, at det især er generelle reserver og løn- og barselspuljer, hvor det store underforbrug skal findes. Her er det ikke overraskende, at udgifterne i stedet kan ses på de andre velfærdsområder, hvor puljerne er blevet udmøntet.

Dermed fungerer puljerne både som en buffer for at undgå at overskride sin andel af servicerammen, samt en reserve, hvorfra man kan give penge til nogle af velfærdsområderne.

Men selvom størstedelen af underforbruget ligger på de store puljer, så har kommunerne også brugt hele 629 millioner kroner mindre på sekretariat og forvaltninger, end man havde budgetteret med. Det mindreforbrug alene svarer til omtrent 1,5 procent af kommunernes samlede administrationsudgifter.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Det er ikke første gang, kommunerne bruger mindre på administration, end hvad der ligger til grund i budgetterne. Faktisk har der over de seneste år været et konsekvent underforbrug på administration, blandt andet på grund af de puljer, som udmøntes på andre områder.

Underforbruget faldt en anelse fra 2020 til 2021, hvor kommunerne i 2020 havde et underforbrug på administration på hele 4,2 milliarder. Her var der også usædvanlige besparelser på grund af situationen omkring corona, og kommunerne havde et samlet mindreforbrug på servicerammen på omtrent 2,5 milliarder kroner.

Rettelse 27. april klokken 12:10: I en tidligere version af artiklen havde vi ikke taget højde for, at konto 6.52.71, der vedrører indefrosne feriepenge er blevet flyttet til finansiering mellem budget og regnskab. Derfor var det samlede mindreforbrug 1,3 milliarder kroner højere i en tidligere version af artiklen end det faktiske tal, fordi udgifter til indefrosne feriepenge indgik i budgettet men ikke i regnskabet. Derfor havde nogle kommuner også fejlagtigt store mindreforbrug på administration. Tallene er nu rettet i både tekst og grafikker.