Med en ny politisk aftale får kommunerne nu mulighed for stor fleksibilitet i forhold til, hvad de tilbyder ukrainske flygtningebørn i skolen og i dagtilbud. Men den største forhindring i kommunernes modtagelse af børn og unge fra det krigshærgede land er dog ikke de herskende krav til undervisning og dagtilbud.

Det slog børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fast på et pressemøde mandag.

"Manglen på hænder er udfordring nummet ét," sagde Pernille Rosenkrantz-Theil. Og formanden for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), var helt på linje og sagde:

"Det største benspænd lige nu for kommunerne er manglen på arbejdskraft."

Læs alt om den nye aftale her

Pernille Rosenkrantz-Theil peger på, at der allerede før Ukraine-krigen var mangel på pædagoger og lærere i mange kommuner, og at det problem selvfølgelig bliver værre med de tusindvis af ukrainske børn, som kommunerne nu skal sørge for pasnings- og skoletilbud til.

Både ministeren og KL opfordrer kommunerne varmt til at oprette jobbanker, hvis de ikke allerede har gjort det, for at skaffe flere pædagoger og lærere.

"Vi har et meget stort behov for at alle, som kan og vil, melder sig under fanerne nu. Vi håber meget, at lærere-og pædagogstuderende, samt pensionerede lærere og pædagoger melder sig i kommunernes jobbanker."

"Samtidig kan vi konstatere, at kommunerne er i fuld gang med at hyre de ukrainere ind, som findes i Danmark i forvejen. Og der er også en del ukrainere og russere, som har meldt sig som frivillige til at oversætte tekster," sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Adspurgt om hvordan det går med jobbankerne indtil videre, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil:

"Under corona havde flere kommuner succes med at oprette jobbanker for blandt andre at skaffe podere. Og som jeg hører det nu – og det er mere på det anekdotiske plan – så har kommunerne ret stor succes med deres jobbanker."

KL: Vi må gå på kompromis

Ifølge Thomas Gyldal Petersen, er det også nødvendigt i kommunerne at gå på kompromis med mange af de ambitioner, man normalt har om faguddannet arbejdskraft, når nu tusinder af ukrainske børne og unge skal i dagtilbud/skole.

"Det er det muliges kunst, vi er i gang med for at løse denne her opgave. Og det kommer til at betyde, at ja, der kommer til at arbejde ufaglærte i daginstitutionerne, og ja folk vil blive flyttet rundt internt i kommunerne. Men vi skal løse denne her opgave. Og samtidig passe på godt på vores velfærdssamfund," sagde Thomas Gyldal Petersen.

KL: Økonomien er ikke problemet

Danmarks Lærerforening og Skolelederforening har kritiseret, at der ikke med det samme fra statens side er sat penge af til kommunernes håndtering af de mange flygtningebørn. De to foreninger frygter, at kommunerne vil være tilbøjelige til at vælge den billigste løsning, hvis de oplever usikkerhed om finansieringen.

Men foreningernes frygt bliver afvist af Thomas Gyldal Petersen. På et spørgsmål fra NB-Kommune svarede han:

"De ansvarlige i kommunerne er lige nu mest optaget af at finde de fagligt bedste løsninger og er mere optaget af at finde ud, hvem der kan løse opgaverne, end hvad det skal koste. Manglen på arbejdskraft er et et større benspænd nu end økonomien."

Ifølge den nye politiske aftale skal kommunernes udgifter til de ukrainske børn på bordet i forhandlinger i maj mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi næste år.

"Vi har fra KL’s side allerede bedt kommunerne at dokumentere deres udgifter til de ukrainske flygtningebørn. Og de oplysninger lægger vi selvfølgelig på bordet i de snarlige økonomiforhandlinger med finansministeriet. Og så sker der efter forhandlinger her en afklaring, ligesom der plejer at gøre," sagde Thomas Gyldal Petersen fortrøstningsfuldt.