Krigen i Ukraine vil med stor sikkerhed give KL og Danske regioner en udfordring ved forhandlingerne om anlægsrammen for 2023 ved de økonomiforhandlinger, som går i gang umiddelbart efter påske.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger har Finansministeriet i sin nye prognose for dansk økonomi forudsat, at de fremrykkede anlægsudgifter i energisektoren kompenseres med lavere anlægsudgifter andre steder i økonomien.

Det er en vigtig forudsætning, fordi større samlede anlægsudgifter vil skubbe yderligere til inflationen, og det er i den aktuelle situation er en af de ting, regeringen frygter mest, og som den derfor vil gøre meget for at undgå.

Finansministeriets økonomer advarer i et bagvedliggende notat om, at det er vigtigt at politikerne har et stort fokus på inflationen og ikke afbøder faldet i beskæftigelsen med større offentlige udgifter som det skete under coronakrisen.

"Det vil [...] være en vigtig opgave for både finans- og pengepolitikken i Europa at sikre, at inflationsforventningerne forbliver velforankrede," konkluderer embedsmændene i notatet.

Finansminister Nicolai Wammen (S) var på pressemødet i går meget tilbageholdende med at kommentere de forestående økonomiforhandlinger, men mindede om, at situationen nu er en helt anden end under coronakrisen.

"Det er vigtigt at sige, at dengang corona ramte med fuld styrke, og vi var bange for at komme ind i en situation, hvor arbejdsløsheden ville eksplodere, ophævede vi jo faktisk anlægsloftet og kommunerne kunne bygge og renovere løs, og det var med til at holde hånden under byggebranchen. Nu er situationen en anden," sagde Wammen.

Ministeren kan påpege, at kommuner skylder staten anlægsramme

Det er næppe tilfældigt, at finansministeren henviser til coronakrisen, fordi regeringen og KL dengang indgik en aftale om, at kommunerne ville "fremrykkes anlægsinvesteringer".

Finansministeren kan i de kommende kommuneforhandlinger påpege, at "fremrykke" rent logisk betyder, at kommunerne skylder staten noget anlægsramme - altså at man nu kan reducere anlægsrammen.

Finansminister Nicolai Wammen understregede, at det er svært her i slutningen af marts at forudsige, hvordan verden ser ud i slutningen af maj, når økonomiforhandlingerne med kommunerne nærmer sig afslutningen.

Forklaringen er formentlig, at regeringen vil forsøge at ramme det embedsmændene i notatet kalder en "vanskelig balancegang". Aktiviteten i samfundet må ikke falde så meget, at arbejdsløsheden vokser kraftigt, og den må heller ikke blive så stor, at den sætter yderligere fart under inflationen.

På anlægssiden udgør den private sektors investeringer langt den største del af aktiviteten, og derfor vil udviklingen i de private bygge- og anlægsopgaver formentlig få en afgørende indflydelse på kommunernes og regionernes anlægsramme ved økonomiforhandlingerne.