For første gang siden 2018 tyder alt på, at kommunerne i 2022 har overskredet de service- og anlægsrammer, som man havde aftalt med regeringen. Den samlede overskridelse er næsten tre milliarder kroner, fordelt med 1,15 milliarder på servicerammen og 1,7 milliarder på anlægsrammen. Det skriver NB-Økonomi.

Det viser kommunernes foreløbige regnskaber for 2022, som netop er blevet offentliggjort af Danmarks Statistik.

De foreløbige regnskabstal opgøres ikke kommunefordelt, så derfor kan man endnu ikke se, hvilke kommuner der overskrider budgetterne, hvor meget de enkelte kommuner overskrider, og om der er tale om få kommuner med særligt store budgetoverskridelser. Størrelsen på overskridelserne indikerer dog, at der er tale om et problem for mange kommuner.

Reelt set er der ingen direkte konsekvens af, at kommunerne overskrider anlægsrammen i regnskaberne. Her er der kun sanktioner, hvis kommunerne overskrider rammen i budgettet. Da kommunerne i 2018 overskred anlægsrammen med 2,1 milliarder kroner, så truede den daværende regering med at indføre sanktioner, men kommunerne fik aldrig nogen reel straf for overskridelsen.

Derfor er det svært at sige, om overskridelsen på 1,7 milliarder kroner vil få nogen konsekvens for kommunerne, men en overskridelse på næsten 10 procent vil sandsynligvis ikke gå ubemærket hen hos finansminister Nicolai Wammen (S).

Anderledes alvorligt er det på servicerammen, hvor en overskridelse af servicerammen normalt modregnes 1:1 i bloktilskuddet. Med andre ord: Hvis kommunerne overskrider servicerammen med en milliard kroner, så nedsættes bloktilskuddet i efterfølgende år tilsvarende med en milliard kroner. Dermed burde kommunerne umiddelbart få en sanktion på 1,15 milliarder kroner.

Der er dog det særlige ved 2022, at kommunerne har afholdt ekstraordinære udgifter, dels i forbindelse med håndtering af corona, dels i forbindelse med at modtage ukrainske flygtninge. Her vil kommunerne forsøge at argumentere for, at udgifterne har været væsentligt højere end tidligere opgjort, så man kan undgå en del af sanktionen.

Desuden kan kommunerne med rette argumentere for, at man har mistet omtrent 1,6 milliarder kroner i serviceramme, fordi man ikke er blevet fuldt kompenseret for de stigende priser og lønninger. Derfor vil man også her kunne argumentere for, at regeringen skal se mildere på overskridelsen af servicerammen.

De særlige forhold gør, at det er svært at forudsige om kommunerne får en sanktion i 2022 og hvor stor den eventuelt bliver, men de rå tal viser alt andet lige, at kommunerne har overskredet servicerammen med 1,15 milliarder kroner.

Selvom tallene er foreløbige, så er de normalt meget tæt på de faktiske regnskabstal, som i år offentliggøres den 21. april. Sidste år var der en afvigelse på anlægsudgifterne på 64 millioner kroner mellem de foreløbige og de endelige regnskaber, mens afvigelsen var 46 millioner kroner på service. Dermed kan kommunerne næppe sætte deres lid til, at en endelig revision af regnskaberne redder dem i mål.

Kommunerne har allerede fået delvis kompensation

Ifølge de foreløbige regnskabstal brugte kommunerne i alt 280,8 milliarder kroner på service i 2022. Det er umiddelbart markant mere end de 275,6 milliarder, som var den serviceramme, som kommunerne i 2022 budgetterede med. Men her er der dog en række tekniske forhold, som betyder, at overskridelsen bliver væsentligt mindre.

Først og fremmest fik kommunerne en midtvejsregulering på PL i 2022, hvor skønnet for PL i 2022 gik fra 1,9 til 3,0 procent. Godt nok har senere beregninger vist, at det skøn var for lavt, hvilket har kostet kommunerne cirka 1,6 milliarder kroner i varigt tab, men alligevel gav det en opjustering af servicerammen på næsten tre milliarder.

Dertil fik kommunerne et løft af servicerammen i løbet af 2022 på 600 millioner til afholdelse af udgifter i forbindelse med håndteringen af corona og 200 millioner til udgifter forbundet med håndtering af ukrainske flygtninge. Endelig er der omkring 2-300 millioner kroner i DUT-regulering, som opjusterer servicerammen.

Det betyder samlet set, at kommunernes korrigerede serviceramme i 2022 lander på omtrent 279,6 milliarder kroner, mens kommunerne i alt har brugt 280,7 milliarder kroner.

På anlæg har kommunerne i alt brugt 21,63 milliarder kroner i 2022, hvor den aftale ramme med regeringen var 19,9 milliarder kroner. Dermed har kommunerne overskredet rammen med 1,73 milliarder kroner. Her er der ingen midtevejsregulering eller ændret DUT, så hele beløbet går direkte ind som en rammeoverskridelse.

I de foreløbige regnskaber er det ikke muligt at trække regnskabstal på grupper under de enkelte funktioner. Derfor kan vi ikke opgøre kommunernes faktiske udgifter til tjenestemandspensioner vedrørende forsyningsvirksomheder, som skal trækkes ud af nettodriftsudgifterne, når man opgør servicerammen. Her har vi i stedet brugt tallene fra 2022-budgettet. Den samlede udgift hertil er 272,6 millioner i budgettet. Derfor kan der også herfra komme en vis justering af tallene, når de endelige regnskaber offentliggøres.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

Med udgangspunkt i REGK3E i Danmarks Statistiks Statistikbank har vi trukket de foreløbige regnskabstal for kommunerne på serviceudgifter og anlægsudgifter. I begge tilfælde har vi fulgt definitionen for rammerne i økonomiaftalen. Vi har desuden trukket tallene fra BUDK32 for at finde de budgetterede udgifter i 2022.

Anlægsudgifterne er trukket som alle bruttoanlægsudgifter undtagen hovedkonto 1, som vedrører forsyningsområderne og funktion 0.25.19, som vedrører ældreboliger.

Serviceudgifterne er trukket som nettodriftsudgifter fratrukket statsrefusion med udgangspunkt i KL's vejledning til opgørelse af serviceudgifter, hvor alle funktioner på hovedkonti 0 og 2-6 trækkes, hvorefter overførsler, udgifter til den centrale refusionsordning, aktivitetsbestemt medfinansiering, ældreboliger og tjenestemandspensioner vedrørende forsyningsvirksomheder trækkes ud.

Fra de foreløbige regnskaber er det ikke muligt at trække funktioner på gruppeniveau, så derfor har vi ikke kunnet trække udgifter til tjenestemandspensioner vedrørende forsyningsvirksomheder. Her har vi i stedet brugt tallene fra budgettet for 2022.

For at opjustere servicerammen til den faktiske serviceramme, som kommunerne har skullet overholde, har vi først reguleret til PL fra midtvejsreguleringen. Her har vi divideret servicerammen med den oprindelige PL (1,9 procent) og ganget med den PL, som kommunerne fik ved midtvejsreguleringen (3 procent). Herefter har vi lagt i alt 800 millioner til servicerammen fra kompensation for håndtering af corona og ukrainske flygtninge. Til sidst har vi lagt 250 millioner kroner til, som vedrører DUT-reguleringer. Dermed er vi endt på en samlet korrigeret serviceramme på 279,6 milliarder kroner, som fremgår af tabellen i artiklen.

Bemærk i øvrigt, at der i aftalen om kommunernes økonomi for 2022 ligger en serviceramme på 275,4 milliarder kroner. Den blev dog opskrevet til 275,6 milliarder kroner inden kommunerne lagde de endelige budgetter for 2022 på grund af tekniske korrektioner.