Praktisk hjælp, rehabilitering og botilbudsordninger står for over 90 procent af de stigende udgifter på det specialiserede socialområde fra 2021 til 2022. Ser man alene på botilbud, fylder stigningen 74 procent.

Det viser en gennemgang, som NB-Økonomi har foretaget på baggrund af regnskabstal fra Danmarks Statistik for både 2021 og 2022 samt egne beregninger.

Der et uudnyttet potentiale for at spare på botilbud, som kommunerne ikke anvender, fortæller Torben Tranæs, der er professor hos VIVE og formand for et ekspertudvalg, der er nedsat af den tidligere S-regering i samarbejde med KL.

Ekspertudvalget skal netop se på, hvordan kommunerne kan holde hus med den økonomi, de har til handicapområdet. De kommer med deres første delanbefalinger i forbindelse med de kommende økonomiforhandlingerne for budgetterne for 2024.

"Der ligger et potentiale i at arbejde mere sammen og koordinerer de pladser, man har (i kommunerne, red.)," siger Torben Tranæs til NB-Økonomi.

I dag er botilbuddene domineret af blandt andet et dyrt privatmarked, og kommunerne er tilbageholdende med at bygge, fordi de er presset på anlægsrammen på den ene side, men heller ikke nødvendigvis har den rette specialiseret ekspertise på den anden side.

"Der er et kollektivt handlingsproblem med, at det er smartest, hvis de andre bygger. Det skyldes, at du påtager dig noget risiko, når du bygger, plus at du bruger af din anlægsramme. Det kan i princippet løses ved, at man går sammen i nogle kommuner og planlægger det sammen," understreger han.

På Sjælland har de allerede påbegyndt proces om mere samarbejde

Pernille Beckmann (V), der er borgmester i Greve Kommune og næstformand i KKR Sjælland, forklarer NB-Økonomi, at de er begyndt at tage netop det emne op i KKR-samarbejdet. I første omgang mangler de dog at undersøge, hvad den præcise årsag er til, at priserne stiger på botilbuddene.

KKR Sjælland er en af fem politiske organisationer under KL, som har borgmestrene siddende i en KKR-gruppe, som svarer til de kommuner, der ligger under regionerne. I dette tilfælde region Sjælland.

"På KKR Sjælland har vi bedt vores administrationer om at sætte sig sammen og finde ud af, hvad det er, der præcist går galt, når priserne stiger. Vi kan se, at det er de private botilbud, og vi er jo så nysgerrige på at se, hvad det handler om. Er det fordi vi har med en borgergruppe at gøre, der er blevet dårligere og dyrere? Eller hvad er de præcise årsager? Fordi vi har ikke de præcise svar," siger Pernille Beckmann.

Pernille Beckmann er fuldstændig enig med Torben Tranæs i, at kommunalt samarbejde er det, som kan være med til at løse noget af udfordringen med botilbud. Men det er ikke så nemt, at det er klaret med et snuptag.

"Kommunerne i Region Sjælland vil nu prøve at se på; hvad skal der til? Det er ikke en nem øvelse. Hvem skal være beliggenhedskommune? Hvordan holder man priserne i ro? Hvad hvis der er underskud på en institution, som én kommune har sat i gang for fællesskabets gavn? Der er indbygget en masse dilemmaer i forhold til kommunalstyret og demokratiet som det er," forklarer hun.

Hvordan kan de være der først sker noget i KKR nu?

"Jeg skal ikke kunne svare på, hvorfor vi ikke har struktureret det før nu. Grundet til at vi gør det nu er, at vi har ændret måden at arbejde på i vores KKR. Nu vil vi målrettet arbejde med dét, som giver fællesskabet udfordringer. Der er mit indtryk, at man før har været optaget af andre områder. Som asfalt og infrastruktur," siger hun og understreger, at det specialiserede socialområde for alvor har fået politisk fokus i KKR nu.

I både Greve Kommune og Ringsted Kommune har man oplevet særdeles store stigninger fra 2021 til 2022 sammenlignet med resten af landet. Borgmesteren i Ringsted Kommune er derfor enig med sin borgmesterkollega i Greve om, at der skal mere samarbejde til.

"Jeg tænker netop vi alle (kommunerne samlet, red.) står i den samme situation. Og netop når vi kan se både pris og mængde stiger, så giver det rigtig god mening, at vi får lavet fælleskommunale tilbud, som vi kan bruge i stedet for," siger Henrik Hvidesten (V), der er borgmester i Ringsted Kommune.

Uheldige incitamenter står i vejen for bedre planlægning

Torben Tranæs påpeger også, at der generelt er bygget nogle uheldige strukturer ind i det nuværende system, som gør, at det kan være svært for kommunerne at handle. Ikke mindst hvis de prøver at løse problemet i egen kommune.

"Helt grundlæggende er det et marked, hvor der er kronisk underudbud. Det er aldrig sundt for priserne. Det giver simpelthen et opadgående pres på priserne. Så det er en helt grundlæggende problemstilling," siger han.

Derudover er der en monopollignende tilstand på især de specialiserede områder, der måske kun har et eller få bosteder, hvor der er den rette ekspertise til stede.

"Det kan være på små og specialiserede områder, men det kan også være på det, der hedder selvmøder-princip. Det er der for eksempel på herberger eller krisecentre," siger Torben Tranæs.

Det kan Henrik Hvidesten genkende fra Ringsted Kommune.

"Det er jo det ulykkelige, at der er flere, der har behov for at komme på kvindekrisecenter, og så er det specielle ved det, at det er selvvisiterende. Man skal ikke visiteres via kommunen, man banker selv på, og så får man dét og dét tilbud. Det er ikke fordi, det ikke er godt, men vi kan se, at de udgifter stiger, og vi kan intet gøre, fordi vi laver ikke den visitation," siger Henrik Hvidesten.

Anlægsrammen er også en udfordring for bedre planlægning, siger Torben Tranæs. Lidt kort fortalt, så skal private eller almene byggerier ikke på anlægsrammen, hvorimod kommunale byggerier skal. Det kan give et incitament til kommunerne at overlade til private, frem for at sikre både kommunale og private, så der er en reel konkurrence på markedet.

"Man kommer derfor i en situation, hvor man ikke kan planlægge kapaciteten efter det, der er behovet. Det ender med en sektor, der ikke er stykket sammen efter, hvad det er for et behov, man har. Så bliver det alt andet lige dyrere at få placeret pladserne," siger Torben Tranæs.

Den form for planlægning tillagt, at der er mangel på den specialiserede arbejdskraft gør, at kommunerne hele tiden mangler pladser.

"Hvis der hele tiden mangler pladser, så bliver man nødt til at tage de pladser, man kan få, eller dem man kan overtale til at lave en ekstra plads. Det vil sige, man tager hele tiden marginale pladser ind, og de er altid de dyreste," siger Torben Tranæs og tilføjer:

"Så hvis hele kapacitetsudviklingen sker ved, at man tager de dyre marginale pladser ind, og man aldrig får planlagt det, så man får nogle, der bliver bygget efter, hvad man gennemsnitligt kan gøre, så bliver det bare dyrt."