Af Johannes Lundsfryd Jensen (S), borgmester i Middelfart Kommune

Når landets kommuner i den kommende tid skal tage stilling til frisættelsen på ældreområdet, skoleområdet og dagtilbuddene venter store muligheder – og samtidig en stejl læringskurve.

I årtier har vi opbygget et system gennemsyret af krav om målbarhed, dokumentation og afrapportering. Det giver på den ene side muligheder for at benchmarke og kontrollere – og omvendt tager det fokus fra kerneydelsen: At levere den bedst mulige velfærd med de forhåndenværende midler.

Derfor var der heller ingen tvivl, da statsminister Mette Frederiksen for lidt over et år siden ringede og gav Middelfart Kommune muligheden for at være med på ældreområdet. Målet blev hurtigt klarlagt:

En ældrepleje med borgerens behov og medarbejdernes faglighed i fokus frem for omfattende regelsæt og dokumentation. Det skal skabe mere nærhed og fleksibilitet i ældreplejen for den enkelte borger, og dermed en mere agil ældrepleje. For det er ikke i lovparagrafferne eller på rådhuset, men i mødet mellem borger og medarbejder, at den virkelige nærhed og kvalitet i ældreplejen skabes.

Stejl læringskurve

Med disse klare - men samtidig relativt åbne ambitioner, var linjen for de kommende års arbejde med ældreområdet i Middelfart Kommune lagt. Konkret står arbejdet på flere ben: Input fra borgere og medarbejdere, input fra et dertil oprettet velfærdspanel og ikke mindst et klart ledelsesmæssigt fokus.

Vi har først og fremmest taget udgangspunkt i vores medarbejdere og ledere lokalt på plejehjem og i hjemmeplejegrupper. For de er eksperterne, der har den daglige kontakt med vores ældre. Vi lytter til dem, deres oplevelser, deres bekymringer og deres historier om hverdagen. Vi lyttede også til deres ideer, deres input om stort og småt. På denne måde kommer vi ud fra rådhuset og lytter til dem, der står i forreste linje.

Det var dette indledende fokus på 'maskinrummet', der gjorde det muligt for os i andet halvår af 2021 at igangsætte en række prøvehandlinger, såvel lokale handlinger (på ét enkelt plejehjem eller i én hjemmeplejegruppe) som fælles handlinger, der foregår på flere lokationer.

Generelt er erfaringerne gode, men det er også mærkbart hos medarbejdere og ledere, at mange års vaner og rutiner ikke forsvinder som dug for solen blot med en underskrift på Velfærdsaftalen. Det, at lægge ansvaret tilbage til medarbejderne, er et stort skridt for mange, og vi skaber plads og trygge rammer, så alle kan se sig selv i en hverdag med større ansvar og selvbestemmelse.

Prøvehandlinger baner vejen

Det gør prøvehandlinger til en hjørnesten i udførelsen. Her tager vi som sagt små skridt – som hvis de er en succes - hurtigt kan blive til en spurt.

På plejehjemsområde forbedres og nytænkes vores dokumentation i en af prøvehandlingerne. Vi skal rydde op i dobbelt-dokumentation og forsimple vores arbejdsgange. Vores medarbejdere skal bruge deres tid på at understøtte beboernes behov – og være sammen med borgerne. De skal selvfølgelig dokumentere - men kun det som understøtter borgerens tilstand; så enkelt og sikkert for borgeren som muligt.

En foreløbig intern undersøgelse viser, at ca. 90 % af medarbejderne på plejehjemmene oplever, at de bruger for meget tid på dokumentation.

Men det handler ikke kun om at 'fjerne noget' – det handler i mindst lige så høj grad om at finde bedre måder at bruge de frigivne kræfter på. Derfor sætter en anden prøvehandling fokus på flere gåture på et af vores plejehjem. Idéen kommer fra medarbejderne og beboerne – og det startede med fokus på mere frisk luft og motion.

Undervejs viste det sig, at det faktisk var fællesskabet omkring gåturene, som blev det mest afgørende. Et godt og nært eksempel på, hvordan beboerne kan berige hinanden i hverdagen – sammen med vores medarbejdere, som samtidig kommer tættere på de ældre og får lettere ved at gennemføre den nødvendige pleje i samarbejde med borgeren.

Potentiale for store forbedringer

Generelt står vores velfærdssamfund stærkt, og her i landet har vi en ældrepleje, som mange lande i verden ville misunde os. Men forsøget med velfærdsaftalen viser, at der alligevel er ting, vi kan optimere på. Ikke gennem skemaer og retningslinjer – men ved at skifte fokus fra at systematisere til at lade borgere og medarbejdere vurdere, hvad der giver mest værdi for den enkelte borger.

Oplevelsen i Middelfart Kommune er, at medarbejdere og ledere i højere og højere grad køber ind på de nye præmisser - og ser de muligheder, der ligger i den reelle frisættelse. Deri ligger de lovende perspektiver for fremtiden - det er nemlig fantastisk at være frisat når alle finder fodfæstet i det og vænner sig til de nye vilkår.

Kunne vi starte forfra med vores frisættelse, så kunne vi ønske os, at frisættelsen var endnu mere omfattende. De kommunale opgaver på ældreområdet udspringer af forskellig lovgivning – borgerens behov udspringer af et menneske. Skal vi løse flere opgaver i forhold til den enkeltes behov – så skal frisættelsen understøtte den helhed og kompleksitet, vi møder i lovgivningen. Så måske skal vi tænke frisættelsen endnu længere – eksempelvis at frisætte både sundhedslov og servicelov.

Som det kan ses, har vi gjort meget ud af at involvere vores medarbejdere i den forandring, som aftalen giver. Og det, der står for døren nu, er mere involvering af borgerne, de pårørende og af civilsamfundet.

Det gør vi helt konkret ved i de kommende måneder at afvikle dels lokale borgermøder, dels et større borgerarrangement - ligesom vi også vil tænke vores opgaveløsning endnu tættere sammen med alle de ressourcer, vi har til rådighed i kommunen, herunder de pårørende og civilsamfundets uvurderlige medspillere.

Vi har store ambitioner, men ved også, at ting tager tid – så det er vigtigt, at vi får alle med. Vi ser et stort potentiale – men det kræver, at alle aktører fra borgere, medarbejdere til fagforeninger og ledelse formår at gå i nogenlunde samme takt og retning.

Gør de det, er der reelle og positive muligheder indenfor rækkevidde med velfærdsaftalen. Vi tror på det, og glæder os til at dele erfaringer, når alle kommuner i den kommende tid for mulighed for at komme med på vognen.