Ældreområdet i tre kommuner skal forblive frisat, lige indtil en ny ældrelov kan træde i kraft. Det ønsker ældreminister Mette Kierkgaard (M).

Ældreområdet i tre kommuner skal forblive frisat, lige indtil en ny ældrelov kan træde i kraft. Det ønsker ældreminister Mette Kierkgaard (M). - Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Regeringen: Frikommuneforsøg på ældreområdet skal fortsætte

Regeringen vil give kommunerne Viborg, Middelfart og Langeland lov til at fortsætte deres frikommuneforsøg på ældreområdet udover den hidtil fastsatte tid.

Udgivet: 15/09/2023

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Rikke Gundersen

Redaktør

Del artiklen:

Kommunerne Langeland, Middelfart og Viborg Kommune har siden 2021 indgået i en forsøgsordning, der frisætter kommunerne på ældreområdet. Nu vil regeringen give kommunerne mulighed for at fortsætte de såkaldte velfærdsaftaler frem til en ny ældrelov træder i kraft.

Det fremgår af en meddelelse fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

De tre kommuners frihed på ældreområdet udløber ifølge 'Lov om velfærdsaftaler' om et år - ved udgangen af september 2024. Men for at undgå at de tre kommuner inden for en kort årrække skal forholde sig til flere forskellige regelsæt, vil regeringen nu søge Folketingets opbakning til at forlænge forsøgsordningen indtil, at den nye ældrelov træder i kraft. Det vil ifølge regeringen understøtte en god overgang for kommunerne og sikre vished om retstilstanden for borgerne i de tre kommuner.

Læs også:
Borgmester: Faglig frisættelse er langt vigtigere end institutionel

Regeringen oplyser, at den vil sikre, at de gode erfaringer fra de tre kommuner kommer alle kommuner til gavn i den nye ældrelov, som bliver det første led i den gennemgribende frisættelse af den offentlige sektor.

Regeringen følger løbende de tre kommuners forsøg og inddrager relevante erfaringer i reformarbejdet, herunder evalueringen af forsøget, som forventes færdiggjort ultimo 2024.

"Der er mange gode erfaringer at trække på fra kommunerne, der har været en del af forsøgsordningen. Det skal vi naturligvis benytte os af i arbejdet med den kommende ældrelov, hvor frit valg og lokalt ansvar er helt centrale elementer. Derfor giver det også kun mening at lade kommunerne fortsætte i ordningen, indtil den nye ældrelov er på plads," udtaler ældreminister Mette Kierkgaard (M).

Læs også:
Ældreminister slår fast: Der kommer bestyrelser på plejehjem

Sidst opdateret: 19/09/2023 - 12:09

Temaer: Frikommuner

Emner: Ældrepleje, Langeland Kommune, Middelfart Kommune, Viborg Kommune, Frikommuneforsøg

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]