Ældreminister Mette Kierkgaard (M) går og strikker på en ny ældrelov. Og regeringen bebudede ved sin tiltrædelse, at kommunerne skal frisættes i stor grad. Et af regeringens ønsker er, at alle plejehjem får deres egne bestyrelser. Men det er en dårlig og forkert tilgang, hvis man spørger nogle af dem med indsigt på ældreområdet.

Blandt dem med godt kendskab til ældreområdet finder vi borgmesteren i Middelfart Johannes Lundsfryd Jensen, der er valgt for regeringspartiet Socialdemokratiet. Middelfart Kommune er sammen med kommunerne Viborg og Langeland - via såkaldte velfærdsaftaler - forsøgsvis blevet frisat på ældreområdet og har nu rundt regnet to års erfaringer at bygge på.

En af erfaringerne i Middelfart er ifølge borgmesteren, at det er langt vigtigere at give frihed til, at ansatte kan bruge deres faglighed end at give frihed til de enkelte plejecentre.

"Det betyder rigtigt, rigtigt meget, at folk har fået et større fagligt råderum, og at man i visse tilfælde kan slippe for noget dokumentation," fortæller Johannes Lundsfryd Jensen og fortsætter:

"Og det her med den faglige frihed har de ikke rigtig forstået i regeringen og i Folketinget. På Christiansborg tror man, at hvis man bare slipper for noget dokumentation og nedsætter nogle plejehjemsbestyrelser, så lykkes vi med frisættelsen. Men det er ikke den institutionelle frisættelse, der gør forskellen, det er den faglige!"

Borgmesteren fortæller, at interessen for at blive institutionelt frisat - for eksempel med egne bestyrelser for plejecentrene - er forsvindende lille.

"Vi har spurgt vidt og bredt i vores ældrepleje, om ledere, pårørende, beboere, ansatte og andre gerne ville have en bestyrelse. Men der har ingen interesse været. Bortset fra et enkelt plejehjem, hvor de gerne ville have en slags rådgivende organ."

"Og man skal huske, at de mange frivillige, der er på plejecentrene som hovedregel er der, fordi de gerne vil bidrage med konkrete tiltage som eksempelvis at arrangere banko eller gå ture med de ældre. De er ikke blevet frivillige for at sidde til møder i en bestyrelse."

Johannes Lundsfryd Jensen frygter, at hvis SVM-regeringen insisterer på at få indført bestyrelser på landets omkring 700 kommunale plejehjem, så kan det ende med at blive til mere skade end gavn for de ældre.

"Med plejehjemsbestyrelser risikerer vi at få en meget mindre sammenhængende ældrepleje. Den enkelte bestyrelse vil naturligt nok være optaget af ’deres’ plejehjem, mens vi i kommunen kan integrere hjemmepleje, plejecentre, civilsamfund og så videre på en helt anden måde. Og vi kan give tilbud om, at folk i ældreboliger i nærheden af et plejecenter for eksempel kan komme og spise med på plejecentret," lyder advarslen fra borgmesteren.

Blandt de administrativt ansvarlige på ældreområdet i kommunerne er der også stor skepsis over for obligatoriske plejehjemsbestyrelser.

Velfærdschefer er bekymret

Jakob Bigum Lundberg, som er formand for Kommunale Velfærdschefer og direktør for bl.a. sundhed og ældre i Næstved Kommune, hører til blandt skeptikerne.

"Mine forventninger er, at ældreloven vil indeholde noget omkring organiseringen af ældreområdet, som indebærer, at der indføres nogle selvstændige bestyrelser på vores plejecentre med ret til at ansætte og afskedige ledere på området. Det bekymrer mig, fordi det vil afkoble hele den styringskæde, som går fra byrådet og så ned til det enkelte plejecenter," siger Jakob Bigum Lundberg og fortsætter:

"Så i praksis vil det betyde, at de i højere grad fremover vil blive en slags selvejende institutioner, som vi kan have en dialog med, men ikke har reel mulighed for at lede."

Kan umuliggøre klyngesamarbejde

Som det vil være de fleste læsere bekendt, så hænger ældre- og sundhedsområdet tæt sammen. Men det kan blive svært at skabe god sammenhæng med selvstændige plejehjemsbestyrelser, vurderer Jakob Bigum Lundberg og forklarer:

"Tag for eksempel det her klynge-samarbejde, som først rigtigt er kommet i gang i år. Det er tænkt godt som et operationelt omdrejningspunkt for samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og det nærmeste akutsygehus."

"I dag kan kommunen byde ind i samarbejdet med hele ældre- og sundhedsområdet. Men nu melder spørgsmålet sig, om en selvstændig plejehjemsbestyrelse og leder fremover kan meddele, at de ikke vil rette sig efter de politiske klyngebeslutninger truffet af borgmestre og regionsrådsformanden."

"Det vil umuliggøre udviklingen af det nære sundhedsvæsen, som er så vigtigt. Jeg ved godt, at vi allerede i dag har friplejehjem i de fleste kommuner, men de er ikke mange, og derfor kan vi håndtere samarbejdet. Hvis alle plejecentre fremover reelt bliver selvstændige, skal vi så holde stormøder, hvor alle skal være enige? Det vil kræve langt flere administrative ressourcer end i dag."

Også når det gælder forholdet mellem borgerne og kommunen som myndighed, ser Jakob Bigum Lundberg et problem ved plejehjemsbestyrelserne og siger:

"Der er også spørgsmålet om borgernes forventninger. Hvis de fortsat forsat forventer, at kommunen bestemmer, så vil de fortsat henvende sig til kommunen, når de oplever et svigt i plejen. Hvad skal borgmester, udvalgsformand eller administrationen så gøre?"

"Måske vil kommunen fortsat have tilsynsforpligtelsen med plejecenteret, men det er ikke et egnet instrument til at sikre kvaliteten. Det har de få, men alvorlige, medieomtaler af svigt på plejecentre jo vist med tydelighed."

Jakob Bigum Lundberg har tidligere på året i et længere indlæg advaret kraftigt mod påtvungne plejehjemsbestyrelser.