Flygtninge fra Ukraine venter på at kunne blive transporteret videre til Polen. De mange flygtninge presser faciliteter såsom haller og indkøbscentre. I Tesco indkøbscenter sover folk på gulvet i blandt andet butikker.

Flygtninge fra Ukraine venter på at kunne blive transporteret videre til Polen. De mange flygtninge presser faciliteter såsom haller og indkøbscentre. I Tesco indkøbscenter sover folk på gulvet i blandt andet butikker. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Partnerskab skal sikre bedre modtagelse af ukrainere

Regeringen, arbejdsmarkedets parter og kommunerne skal med partnerskab sikre god modtagelse af ukrainere.

Udgivet: 09/03/2022

Sponseret af

Sponsor Billede

Del artiklen:

Gruppen af ukrainere i Danmark vokser dag for dag - og ukrainerne skal hjælpes bedst muligt til at komme hurtigt i arbejde.

Det mener både regeringen, kommunerne og arbejdsmarkedets parter, som tirsdag mødtes i Beskæftigelsesministeriet om sagen.

Fredag havde 158 ukrainere søgt asyl i Danmark. Søndag var det tal næsten tredoblet til 433.

Strømmen af flygtninge fra Ukraine kan potentielt blive den største siden Anden Verdenskrig, vurderer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Derfor er parterne blevet enige om at indgå et partnerskab, siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.

- Vi vil gerne prøve at undgå hovsaløsninger.

- Og her er vi heldigvis i den situation, at et enigt folketing har sagt ja til, at de her folk skal hjælpes, siger hun.

Det indebærer, at ukrainere ikke skal sidde i flygtningecentre eller andre steder i lang, men derimod hurtigt kan blive integreret og komme ud på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger, han er enig med Lizette Risgaard.

- Vi kan allerede høre, at ukrainerne gerne vil i arbejde. Og de vil gerne i arbejde hurtigt.

- Vi skal selvfølgelig sætte alle sejl for, at de bliver hjulpet. Og at de på den måde fra start får de bedste forudsætninger for at skabe en god tilværelse, siger han.

Regeringen ved endnu ikke, hvor mange ukrainere der kommer til at tage et arbejde i Danmark.

Det er primært kvinder og børn, der flygter fra Ukraine, fordi mænd mellem 16 og 60 år ikke må forlade landet.

Mange ukrainere i Danmark arbejder i landbrugssektoren. Men man forventer, at der kommer personer med mange forskellige slags uddannelser til i den kommende tid.

/ritzau/

Sidst opdateret: 09/03/2022 - 13:30

Emner: Flygtninge, Arbejdsmarked

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]