Ifølge social- og ældreminister Astrid Krag (S), så er den bedste løsning på den massive rekrutteringsudfordring i kommunerne og regionerne de allerede skibbrudne aftaler, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne, som skal øge den strukturelle beskæftigelse med 12.000 personer.

Det skriver NB-Økonomi.

"Tiltagene i reformpakken Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder vurderes at øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 12.000 fuldtidspersoner i 2025 og 2030. Regeringen er som del af aftalen bl.a. blevet enige med aftalepartierne om at gøre det mere attraktivt for seniorer at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet, også efter man har nået pensionsalderen,"

Det skriver Astrid Krag i et svar til Folketinget på et spørgsmål fra Brigitte Jerkel Klintskov (K) vedrørende konkrete løsninger til at styrke kommunernes mulighed for at rekruttere handicaphjælpere.

Den øgede strukturelle beskæftigelse på 12.000 personer er der stor usikkerhed om, fordi en del af aftalerne er forligsbelagte, og derfor først kan vedtages efter et folketingsvalg, som senest kommer i 2023. Ifølge tidligere beregninger i Jyllands-Posten kan regeringen derfor kun udvide den strukturelle beskæftigelse med 1.350 personer før et folketingsvalg med det nuværende flertal.

Men selv de 12.000 personer - som der er massiv usikkerhed omkring - vil langtfra være nok til at afhjælpe den massive udfordring, som kommunerne og regionerne står overfor de kommende år.

Rekrutteringsudfordringerne kommer blandt andet fra den store stigning i de plejekrævende borgere over 85 år. Frem mod 2030 vil antallet af personer over 85 år stige med 49 procent ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning.

(Artiklen fortsætter efter grafen)

Blandt andet derfor vil der ifølge en beregning i KL's medie, Momentum, være et yderligere arbejdskraftbehov på 44.000 personer i det offentlige og 90.000 personer i det private i 2030. Hertil kommer der kun 50.000 ekstra fra de tidligere vedtagne tilbagetrækningsreformer. Dermed vil der mangle 84.000 personer i arbejdsstyrken i 2030.

Det betyder, at selv det bedste scenarie med en øget strukturel beskæftigelse på 12.000 personer slet ikke er nok til at opfylde behovet for arbejdskraft.

Hertil kommer en seniorpension vedtaget af VLAK-regeringen og tidlig pension vedtaget af den nuværende regering, som trækker personer ud af arbejdsmarkedet over de kommende år. Alene aftalen om tidlig pension vil varigt sænke den strukturelle beskæftigelse med 10.000 personer.

Udenlandsk arbejdskraft ligger stille

I et andet forsøg på at løse udfordringerne har næsten alle Folketingets partier foreslået at sænke beløbsgrænsen, så man kan tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft fra ikke-EU lande.

Men her er der igen uenighed mellem partierne om, hvor meget beløbsgrænsen skal sænkes og hvor lang en periode ordningen skal køre over. Den største uenighed går på, om man skal give alle nationaliteter lige mulighed for at benytte sig af ordningen. Eller om det kun skal være borgere fra primært ikke-muslimske lande, der skal kunne benytte ordningen, som de blå partier har foreslået.

Derfor er der ikke noget, der aktuelt tyder på, at der kan skabes flertal for en model til at sænke beløbsgrænsen, og dermed tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Det betyder, at kommunerne og regionerne må vente på, at regeringen med et flertal i Folketinget kan vedtage nye reformer, som skal hjælpe deres rekrutteringsudfordringer på især velfærdsområderne. Men indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at der er hjælp på vej.