"Løn til folkevalgte byrådspolitikere skal leve op til almindelig opfattelse af, hvad der er rimelig og retfærdig," siger Reza Javid (Enh.) om partigruppens forslag.

"Løn til folkevalgte byrådspolitikere skal leve op til almindelig opfattelse af, hvad der er rimelig og retfærdig," siger Reza Javid (Enh.) om partigruppens forslag. - Foto: Odense Kommune

Parti vil afskaffe honorarer til politikere på fuldtid

Borgmester og rådmænd skal aflevere honorarerne for bestyrelsesposter. Og 1. viceborgmesteren skal ikke have en fast løn. Det mener Enhedslisten i Odense og rejser nu debat på byrådsmøde.

Udgivet: 22/02/2022

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Det er ikke rimeligt, at man som borgmester eller rådmand får sin fulde løn og så oveni kan lægge honorarer for de bestyrelser, hvori man i sin normale arbejdstid repræsenterer kommunen.

Det mener Enhedslisten i Odense Kommune. Derfor har partigruppen fremsat et forslag, som kommer på byrådsmødet i Odense i morgen, onsdag 23. februar.

Enhedslistens forslag går ud på, at borgmesteren, som nu er Peter Rahbæk Juel (S), og de seks rådmænd ikke skal modtage honorarer for deres bestyrelsesposter i for eksempel forsyningsselskaber eller institutioner. Honorarerne skal i stedet afleveres og sættes i en pulje under Rådet for Socialt Udsatte i Odense og anvendes til at forbedre forholdene for de mest udsatte borgere i kommunen.

"Borgmester og rådmænd er fuldtidsansatte af kommunen uden øvre arbejdstid, og de får løn for det. Der er derfor tale om dobbeltløn, når de modtager honorar for bestyrelsesposter, som de varetager på Odense Kommunes vegne. Arbejdet falder inden for den arbejdstid, som de allerede får løn for fra kommunen. Det er ikke passende og fornuftig," siger Enhedslistens politiske ordfører i Odense, Reza Javid, i en meddelelse, og fortsætter:

"Løn til folkevalgte byrådspolitikere skal leve op til almindelig opfattelse af, hvad der er rimelig og retfærdig."

Læs også:
Flere hovedstadsborgmestre tjener over halv million på lønnede poster

Det fremgår af forvaltningens oplæg til byrådsmødet onsdag, at Enhedslisten i Odense lige efter kommunalvalget i 2017 forsøgte at komme igennem med et lignende forslag. Men det blev forkastet af et flertal i byrådet.

'Urimeligt' med fast løn

Enhedslisten vil også have afskaffet den faste løn til 1. viceborgmesteren, som nu er Andreas Møller (NB).

"Første viceborgmester har ingen faste opgaver eller møder. Vedkommende varetager opgaver, hvis borgmesteren er fraværende. Det betyder, at der er perioder, hvor 1. viceborgmesteren modtager vederlag med ganske få arbejdstimer eller uden at varetage nogle arbejdsopgaver," siger Reza Javid og fortsætter:

"Enhver kan se, at en fast løn på 97.353 kr. om året, uanset om man laver noget for pengene eller ej, er urimelig. Vi foreslår derfor, at vederlaget til 1. viceborgmester fastsættes til et beløb, som afspejler de reelt udførte opgaver og tidsforbrug."

Sidst opdateret: 24/02/2022 - 11:23

Emner: Odense Kommune, Kommunalbestyrelser, Byråd

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]