Lolland-Falster står for fire ud af ti bortadoptioner med tvang

Sammenlagt har kommunerne Lolland og Guldborgsund stået for 41 procent af alle tvangsbortadoptioner i perioden 2018 til 2021. 'Vi gør det her for børnenes skyld,' siger udvalgsformand.

Udgivet: 21/02/2022

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Der er stor forskel kommunerne imellem, når det kommer til tvangsbortadoptioner. Hvor nogle slet ikke bruger redskabet, er der andre kommuner, der bruger det ofte. Særligt på Lolland-Falster er det et hyppigt brugt redskab, skriver DR.

DR Sjælland har lavet en ny rundspørge og sammenholdt tallene med de nyeste tal fra Ankestyrelsen. Og her er svarene kommunerne Lolland og Guldborgsund Kommune særligt slående.

Lolland og Guldborgsund står nemlig for 41 procent af alle tvangsbortadoptioner i Danmark i perioden 2018 til 2021.

Lolland Kommune er den kommune med flest tvangsbortadoptioner. Ud af de 87 tvangsadoptioner, der har været på landsplan de seneste fire år, står kommunen for 27. Det svarer næsten til en tredjedel.

Spørger man formanden for Børne- og Skoleudvalget i Lolland Kommune, Thomas Østergaard (S), er forklaringen, at der er mange socialt udsatte familier i kommunen, samt at kommunen har været blandt de første til at lytte til S-regeringens politiske signaler.

Det har altså ikke noget at gøre med at spare penge, selvom kommunerne sparer løn til plejefamilier og en række andre udgifter.

"Det gode ved det her system er, at det ikke er kommunerne selv, der bevilliger en given anbringelsesform. Og det ligger mig meget på sinde at sige, at vi gør det her for børnenes skyld," siger Thomas Østergaard til DR.

I Guldborgsund Kommune har man de seneste fire år stået for ni tvangsbortadoptioner. Ifølge medlem af Børne- og ungeudvalget Martin Pedersen (S) bruges muligheden kun, når forældrene ikke har nogen forældreevne, og man ikke forventer, at de får det.

DR-rundspørgen har været sendt til 12 kommuner. Her er 11 vendt tilbage. Af de 11 er der fem kommuner, som slet ikke har brugt tvangsbortadoptioner. Det drejer sig om Ringsted, Sorø, Slagelse, Holbæk og Odsherred. Dog vil man i Odsherred til at opruste på området.

Sidst opdateret: 24/02/2022 - 00:21

Emner: Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune, Tvangsfjernelser

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]