Selvom der har været stort fokus på at flere unge skulle tage en erhvervsuddannelse over de seneste år, så er det kun ni kommuner, der har haft en stigning i andelen af elever, der har taget en erhvervsuddannelse over de seneste fem år.

Det viser en analyse foretaget af NB-Økonomi på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik over antallet af personer med forskellige uddannelser.

Derved er der i 89 af landets kommuner en stigende andel af unge, der tager en universitetsforberende gymnasial ungdomsuddannelse i stedet for at uddanne sig direkte til nogle af de jobs, hvor erhvervslivet aktivt mangler arbejdskraft, eller velfærdsjobs såsom sosu-medhjælpere- og assistenter, som kommunerne også har stor mangel på.

Dermed kan kommunerne med de største fald indstille sig på, at rekrutteringsproblemerne bliver endnu større over de kommende år, i takt med at færre unge uddanner sig til nogle af de sektorer, der oplever den største mangel på hænder.

Nedgangen har været størst i Taarnby Kommune, hvor det i 2016 var 45,2 procent af de unge, der tog en erhvervsuddannelse. Det tal faldet til 31,7 procent, og dermed har der været et fald på hele 13,5 procentpoint. Derefter følger en række sjællandske og hovedstadskommuner, hvor der i 16 kommuner har været et fald på mere end ti procentpoint.

(Artiklen fortsætter under kortet)

De store fald betyder, at der i 2021 kun var fem kommuner i Danmark, hvor der var flere unge, der tog en erhvervsuddannelse end en gymnasial uddannelse. Det drejer sig om Læsø, Samsø, Ærø, Langeland og Norddjurs kommuner.

I modsatte ende har især de nordsjællandske kommuner den laveste andel af unge, der tager en erhvervsuddannelse. I Rudersdal og Gentofte var det henholdsvis 10,3 og 10,8 procent af de unge, der tog en erhvervsuddannelse i 2021, og herefter følger Dragør, Allerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Furesø, der alle havde en andel på under 20 procent i 2021.

Ud af de ni kommuner, der har haft en stigning i andelen der tog en ungdomsuddannelse over perioden, er det værd at bemærke, at tre af kommunerne, Læsø, Samsø og Ærø er blandt de små ø-kommuner, hvor en enkelt årgang kan give et stort udsving, og derfor er baseret på relativt få data.

Udover ø-kommunerne, så er Billund Kommune det sted i landet, hvor der har været den største stigning i andelen af elever, der har fuldført en erhvervsuddannelse. Her var andelen 39,4 procent i 2016, men er steget med 6 procentpoint til 45,4 procent i 2021.

Som du kan læse i en særskilt artikel her på NB-Økonomi, har der ikke kun i andel, men også i antal været et markant fald i unge på landsplan, der tager en erhvervsuddannelse over de seneste år.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

Fra Danmarks Statistiks Statistikbank har vi fra statistikken UDDAKT10 trukket data for antallet af unge, der fuldførte en ungdomsuddannelse i 2016 og 2021 i hver kommune. Her har vi trukket antallet, der fuldførte en erhvervsuddannelse og antallet, der fuldførte en gymnasial uddannelse baseret på bopælskommune.

For henholdsvis 2016 og 2021 har vi summeret de to grupper og fundet et samlet antal af elever, der har gennemført en ungdomsuddannelse. Herefter har vi divideret antallet af personer med en erhvervsfaglig uddannelse med antallet med en ungdomsuddannelse i alt i 2016 og i 2021 for at finde andelen med en erhvervsuddannelse i de to år i procent. Til sidst har vi fundet forskellen mellem de to andele ved at trække antallet i 2016 fra antallet i 2021, som har givet os udviklingen i procentpoint, der fremgår af kortet.