”Der er virkelig grund til at rose Sorø Kommune for håndteringen af denne sag om afregningspriser,” siger KA Pleje-direktør Karsten Høgild til OPS-Indsigt.

”Der er virkelig grund til at rose Sorø Kommune for håndteringen af denne sag om afregningspriser,” siger KA Pleje-direktør Karsten Høgild til OPS-Indsigt. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kommune erkender at have beregnet forkerte timepriser

'Vi erkender, at vi har betalt vores leverandører på et forkert grundlag.' Sådan lyder det fra Sorø Kommune, der efterbetaler de private frit-valgs-leverandører og roses af arbejdsgiverorganisationen KA Pleje for en seriøs håndtering af de nye prisberegninger, som har givet retvisende priser.

Udgivet: 20/01/2022

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

I 2020 satte plejevirksomheden Kærlig Pleje spørgsmålstegn ved Sorø Kommunes beregning af de kommunale frit-valgs-ydelser. Virksomheden mente, at beregningerne ikke var baseret på et korrekt grundlag.

Sorø Kommune valgte på den baggrund at kulegrave området i samarbejde med Kærlig Pleje og deres rådgivere. Herefter har man udarbejdet et dokumenteret takstgrundlag og fastsat nye priser beregnet på basis af kommunens egne udgifter til de tilsvarende ydelser. Det skriver OPS-Indsigt.

Det medfører nu, at kommunen efterbetaler tre private leverandører lidt under 800.000 kroner, fremgår det af en pressemeddelelse.

Sagen er usædvanlig og møder da også ros og anderkendelse i branchen, hvor man de seneste år har kritiseret kommunerne for samarbejdet omkring prisberegningerne.

Erkender fejl

”Vi erkender, at vi har betalt vores leverandører på et forkert grundlag. Det har vi nu undersøgt til bunds og rettet op på. Det er beklageligt, at det er sket, og jeg er meget tilfreds med, at vi nu – i en god dialog med Kærlig Pleje – har fået skabt gennemsigtighed og står med et veldokumenteret grundlag for beregningen af takster på området,” siger formand for social-og sundhedsudvalget, Lars Schmidt (K).

Hos plejevirksomheden Kærlig Pleje har direktør Jasmin Elsafty respekt for kommunen.

”Jeg har stor respekt for, at kommunen erkender at have beregnet timeprisen forkert og rettet op på fejlen ved at efterbetale det skyldige beløb. Det vigtigste er, at vi nu står med afregningspriser, der afspejler de reelle omkostninger, som kommunen har ved at levere en times hjemmepleje,” siger hun.

Ville ønske at andre lod sig inspirer af Sorø

Hos arbejdsgiverorganisationen KA Pleje roser man Sorø Kommune for at have genberegnet sine afregningspriser til de private plejevirksomheder og har respekt for kommunens mod til at erkende, at de hidtidige priser har været for lave. Den igangværende debat taget i betragtning.

”Jeg vil ønske, at andre kommuner vil lade sig inspirere af Sorøs konstruktive og seriøse håndtering af denne sag. Det er meget bedre for alle parter, at vi taler os til rette frem for at involvere domstolene,” siger administrerende direktør for KA Pleje, Karsten Høgild til OPS-Indsigt.

Sorø Kommune har regnet sig frem til, at en times personlig pleje koster knap 550 kr. i dagtimerne, og her understreger Karsten Høgild, at KA Pleje hele tiden har hævdet, at det prisniveau er det retvisende.

”Det er det prisniveau, vi og forskellige eksperter mener bør gælde i Sorø og landets øvrige kommuner. Det har vi ment hele tiden. Nu ser vi en kommune, der blåstempler det prisniveau, og det betyder, at andre kommuner ikke bare kan feje vores beregninger af bordet,” siger Karsten Høgild.

Karsten Høgild oplyser, at KA Pleje har forsøgt at komme i dialog med flere af kommunerne for at blive klogere på de lave afregningspriser, men kommunerne har ikke ønsket at lægge beregningerne frem, og derfor har KA Pleje anlagt sag mod flere kommuner.

Sorø Kommune anvender ligesom hovedparten af landets kommuner den såkaldte godkendelsesmodel inden for frit-valg af hjemmepleje. Her skal den kommunale og private plejeleverandør afregnes ens på baggrund af kommunale hjemmeplejes omkostninger. Men netop kommunernes beregningerne har de seneste år været udskældt.

Sidst opdateret: 06/11/2022 - 12:34

Emner: Jura, Pleje, Praktisk hjælp, Ældrepleje, Sorø Kommune, Frit valg, KA Pleje

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]