Selvom der 1. januar 2022 var 4.207 flere børn mellem 0 og 5 år end året før på samme tid, så forventer kommunerne kun at bruge cirka 252 millioner kroner mere på dagtilbud i 2022. Dermed falder udgiften pr. 0-5 årig med cirka 0,21 procent.

Det viser de kommunale budgetter, som tirsdag blev offentliggjort via Danmarks Statistik, skriver NB-Økonomi.

Det er dog langt fra sikkert, at børnene kommer til at mærke den marginale besparelse pr. barn. Det skyldes dels, at det marginale ekstra barn normalt udløser færre udgifter end gennemsnittet, dels at statens tilskud til minimumsnormeringer på 957 millioner kroner og de afledte udgifter ikke er medregnet i budgetterne.

Hvis kommunerne skulle have holdt uændret budget pr. barn, så skulle budgetterne være steget med cirka 283 millioner kroner i stedet for de aktuelle 252 millioner kroner. Forskellen på de cirka 30 millioner kroner skal ses i sammenhæng med, at kommunerne i 2022 forventes at bruge cirka 25,2 milliarder kroner på dagtilbud.

Fakta – Sådan har vi gjort:

For hver kommune har vi trukket nettodriftsudgifterne til daginstitutionsområdet i budgettet for 2021 og 2022. Driftsudgifterne er trukket fra statistikken BUDK32 i Danmarks Statistik. Udgifter til daginstitutioner er afgrænset til funktionerne 5.25.11-5.25.14 samt 5.25.18 og 5.25.19.

For udgifterne i 2021 har vi korrigeret for PL for 2022, som ifølge økonomiaftalen mellem KL og regeringen er 1,9 procent på serviceudgifter. Derefter har vi trukket folketallet for 0-5-årige fra Danmarks Statistiks FOLK1A i hver kommune i fjerde kvartal 2020 og fjerde kvartal 2021. Udgifterne til daginstitutionsområdet er blevet divideret med kommunens antal af 0-5 årige i 2020K4 for budget 2021 (PL-korrigeret) og 2021K4 for budget 2022. Til sidst har vi sammenlignet den PL-korrigerede 2021-udgift pr. barn i budgettet med den budgetterede udgift for 2022 pr. barn for hver kommune og udregnet udviklingen i procent.