Med et stipendium på 10.000 kroner får 33 unge mulighed for at drømme sig videre som aktive i den kunstneriske verden.

Med et stipendium på 10.000 kroner får 33 unge mulighed for at drømme sig videre som aktive i den kunstneriske verden. - Foto: Nana Reimers, Statens Kunstfond (Arkiv)

Stipendier til talenter giver kunstnerdrømme

Statens Kunstfond og Kulturministeriet har netop sendt en tidlig julegave til i alt 33 unge i alderen fra 13 til 17 år og grupper af unge, der alle har et særligt kunstnerisk talent og ikke mindst store drømme for fremtiden.

Udgivet: 14/12/2021

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

I hver en krog af landet fra Brønderslev i nord til Sønderborg i syd og fra Holstebro i vest til Bornholm i øst pibler unge, kunstneriske talenter frem.

Kreative og kunstneriske unge i alderen fra 13 til 17 år, som har søgt Kunstfondens og Kulturministeriets 'Drømmestipendier', modtager hver 10.000 kroner som et boost til at gøre deres kunstneriske drømme til virkelighed.

Bestyrelsesleder i Statens Kunstfind Phie Ambo siger:

”Det er så vigtigt, at man som barn og ung bliver set og hørt, og at ens spirende talent og evner bliver anerkendt og udviklet. Vi har fået nogle både ambitiøse og kreative ansøgninger fra kunstnerspirer fra hele landet, og i Kunstfonden er vi glade for nu at kunne give drømmestipendier til 33 unge og grupper af unge, så de får mulighed for at udforske, udvikle og arbejde endnu mere målrettet med deres kunstart.”

Kunstfonden og kulturministeren arbejder sammen om det nye initiativ 'Drømmestipendier', der har til formål at støtte talentfulde, kreative unge ved at give mindre stipendier til at realisere den unges kunstneriske drømme og projekter.

Drømmestipendieudvalget støtter kunstneriske unge i alderen fra 13 til 17 år. De/den unge har sammen med en samarbejdspartner haft mulighed for at søge et drømmestipendie. Udvalget, der har bedømt i alt 38 indkomne ansøgninger, er et tværgående tremandsudvalg, der blev nedsat i 2021 med repræsentanter fra Kunstfondens projektstøtteudvalg.

Der er søgt 'Drømmestipendier' inden for kunstarterne billedkunst, musik, litteratur, scenekunst samt arkitektur og design.

Sidst opdateret: 14/12/2021 - 10:16

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]