KL's formand mener, at kommunerne kan benytte sig af coronaplads på flere af kommunernes arbejdsplads.

KL's formand mener, at kommunerne kan benytte sig af coronaplads på flere af kommunernes arbejdsplads. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Krav om coronapas kan også bruges på de kommunale arbejdspladser

Coronapas er en mulighed, som de kommunale arbejdsgivere kan benytte sig af, hvis det giver mening lokalt, lyder det fra KL's formand, der især peger på landets plejehjem og botilbud som oplagte steder at indføre kravet.

Udgivet: 12/11/2021

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Regeringen, FH og DA har fredag indgået en treparts-aftale om, at det skal være muligt for arbejdsgivere at stille krav om coronapas for ansatte på hele det danske arbejdsmarked. Dermed også på de kommunale arbejdspladser.

"Coronapas er et godt redskab i værktøjskassen, når vi skal holde smitten fra døren - især over for vores mest udsatte borgere. Derfor er det godt, at vi nu får det værktøj i redskabskassen i kommunerne," lyder det fra KL's formand Jacob Bundsgaard (S).

Muligheden for at kræve coronapas af medarbejdere på plejehjem og bosteder skal ifølge KL-formanden især ses i sammenhæng med, at man også kræver coronapas, når pårørende skal besøge plejehjem og bosteder.

"Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at begrænse smittespredningen. Og når vi nu beder pårørende til udsatte borgere vise coronapas, når de skal besøge plejehjem og bosteder, giver det god mening, at vi også kræver det af medarbejderne på disse arbejdspladser," siger Jacob Bundsgaard og fortsætter:

"For alle andre kommunale medarbejdere bør det være op til den enkelte kommune at beslutte, om kravet skal gælde dem. Det er en beslutning, man kun kan træffe lokalt, hvor man kender de konkrete forhold."

Regeringen vil nu bede Folketingets øvrige partier om mulighed for hastebehandling i Folketinget og om opbakning til, at aftalen kan omsættes til lovgivning.

Sidst opdateret: 12/11/2021 - 11:18

Emner: KL - Kommunernes Landsforening, Genåbning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]