Kommunerne får ingen håndsrækning af regeringen, når det drejer sig om drift af de nye nærhospitaler, som regeringen planlægger at etablere i minimum 13 kommuner.

"Der er ikke afsat penge til driften," fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til NB-Økonomi på et pressemøde her onsdag om et nyt sundhedsudspil fra regeringen.

Den melding er John Schmidt Andersen (V), der er borgmester i Frederikssund ikke glad for. Han var til stede til pressemødet, fordi de blev holdt på Nordsjællands hospital i Frederikssund.

"Regeringen er nødt til at komme med flere penge til sundhedsområdet. Derfor venter vi også på, at der kommer en sundhedsreform," understreger John Schmidt Andersen.

I et nyt sundhedsudspil, som blev præsenteret i Frederikssund, afsætter regeringen fire mia. kr. til op mod 20 nærhospitaler. Men de penge skal alene gå til anlæg, materialer og it. Kommuner og regioner kan søge pengene, og der er lagt op til, at det ikke kun skal gå til nybyggeri. Kommuner, der allerede har sundhedssygehuse, kan derfor søge om en udvidelse, så nærhospitaler kan blive en del af allerede eksisterende ordninger.

Hvad forskellen på nærhospitaler og sundhedshuse er, kan regeringen dog ikke svare på.

"Sundhedsstyrelsen skal beskrive de konkrete opgaver, der fremover skal og kan løses på et nærhospital, og hvilke patientgrupper de retter sig mod," står der i et faktaark fra Sundhedsministeriet om de nye nærhospitaler.

Regeringen har allerede sat navn på 13 forslag til placeringer. To af dem er i Frederikssund og Helsingør. I Helsingør har de i følge Benedikte Kiær (K), der er borgmester i kommunen, allerede investeret 420 mio. kr. til et sundhedshus. Hun vil gerne søge fra regeringens pulje, så de kan udvide til at blive et nærhospital. Det er ligeledes planen for John Schmidt Andersen fra Frederikssund.