Regeringens planer for et nyt nært sundhedsvæsen kan blive meget dyrt for især landkommunerne, hvis ikke de får ekstra penge fra regeringen.

Det skriver NB-Økonomi.

Ifølge professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard er det typisk landkommunerne, som er længst bagud med at opbygge det nære sundhedsvæsen, og samtidig er det her behovet er størst.

"I nogle, særligt de store, bykommuner er det nære sundhedsvæsen rigtig godt , men det er måske i virkeligheden der, behovet er mindst. Modsat har mange landkommuner det stadigvæk svært, fordi de har en strammere økonomi, men muligvis også større rekrutteringsudfordringer. Og der har i stigende grad hos kommunerne været problemer med at få finansieret det her, fordi der ikke rigtigt er fulgt penge med," siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Mange kommuner er ifølge Jes Søgaard ramt af, at mange har ønsket at nogle af opgaverne fra sygehusene er gledet ud til kommunerne, fordi der er behandlinger, der godt kan ligge tæt på patienten og borgeren.

"Men man er aldrig rigtig blevet enige om økonomien i det her, så der er ikke altid fulgt penge med. Man regner med, at der kun følger penge med i 40-50 procent af tilfældene, og det har betydet, at de svagere kommuner ikke har kunnet gøre det her. Og det gør, at de danske borgere får forskellige tilbud," siger professoren.

Behov for uensartet fordeling af pengene

Ifølge Jes Søgaard giver det god mening, at regeringen vil prioritere nærhospitaler i de områder, som ligger længst væk fra de store akuthospitaler.

"Hvis man politisk kommer igennem med den øvelse, så vil det faktisk betyde en bedre spredning af sundhedstilbuddene, end vi har i dag. Med andre ord, vil det sige, at sommetider må du behandle folk ulige for at behandle dem lige. I det her tilfælde ved at prioritere de områder, hvor man har langt til et akuttilbud," siger Jes Søgaard.

Men det betyder ifølge Jes Søgaard, at man så også er nødt til at fordele pengene til driften af nærhospitalerne skævt.

"Hvis man vil have lighed mellem land og by, så må man sluge den kamel, at give nogle flere penge og flere muligheder til landkommunerne, fordi det er landkommunerne der har tabt på den centralisering, der har fundet sted de sidste 40 år," siger han.

Jes Søgaard forudser imidlertid, at det kan give politisk ballade, hvis regeringen favoriserer landkommunerne ved fordelingen af penge til anlæg og drift af de nye nærhospitaler.

"I byerne vil de sige: Hvorfor skal vi stilles ringere, og hvorfor skal vi ikke have det samme antal kroner af den her pulje," siger han.