Lokalpolitisk er der ofte stor fokus på de fysiske rammer i kommunen, og en ny idrætshal eller et nyt fodboldanlæg kan give stor medvind blandt vælgerne.

For at gøre dig skarp på, hvordan din kommune er stillet, når det kommer til fritidsfaciliteter, giver NB-Kommune dig her en række kort og data, som kan give dig overblik over kommunernes fritidsfaciliteter.

Det bestemmer staten

Staten sætter hvert år et loft over de kommunale anlægsudgifter. Det betyder, at en kommune ikke bare må bygge tennisbaner i et væk, fordi kommunernes anlægsloft under ét bestemmes af regeringen. Hvis kommunerne ikke under ét overholder anlægsloftet, medfører det en statslig sanktion.

Det bestemmer kommunerne

Kommunerne fordeler indbyrdes anlægsloftet før kommunernes endelige budgetlægning i efteråret. Det vil sige, at hver kommunes borgmester mødes med de andre borgmestre og siger, hvor mange penge man gerne vil bruge på anlæg. Herefter er det en forhandling mellem borgmestrene, der afgør, hvor stor en andel af anlægsrammen, som hver kommune får mulighed for at bruge i det kommende år. Herefter er det op til hver enkelt kommune at sørge for, at man overholder sin del af anlægsrammen, og dermed gør sit for, at kommunerne undgår en statslig sanktion.

Indenfor anlægsrammen bestemmer hver enkel kommune selv, hvad man bygger. Det er altså en kommunal prioritering, der afgør, om man bygger nye stisystemer, en ny bygning til et plejehjem eller en ny fodboldbane.

Både driftsudgift og anlægsudgift

Det særlige ved fritidsfaciliteter i forhold til andre velfærdsområder er, at fritidsfaciliteter i høj grad er bestemt af anlægsudgifterne, i modsætning til eksempelvis ældrepleje og dagtilbud, der i høj grad bestemmes af driftsudgifter.

Derfor er det primært kommunens anlægsbudget, der er afgørende for, om man kan bygge et nyt fodboldanlæg eller en ny idrætshal.

Når først idrætshallen er bygget, er det dog også en kommunal opgave at sørge for at vedligeholde driften af hallen, og der går derfor også driftsudgifter til fritidsfaciliteter.

Kort med data på kommuneplan

Herunder følger en række kort med data på kommuneplan. Fælles for kortene er, at farveskalaen går fra mørkerød til mørkeblå. Nuancer af den lilla farve viser, at kommunen placerer sig mere eller mindre gennemsnitligt, mens mørkerød markerer den ene yderlighed, og mørkeblå markerer den anden yderlighed.

På alle kort kan du holde musen over hver enkel kommune for at se de specifikke tal for den valgte kommune. Bruger du mobil eller tablet, skal du klikke på den enkelte kommune.

Her kan du se rækkefølgen på de nedenstående kort. Under alle kort er de samlede tabeller med al data fra kortene.

Samletabeller

Her er alle data fra ovenstående kort samlet i to tabeller. Rækkefølgen på kolonner følger den rækkefølge, som kortene bliver præsenteret i ovenfor.

Du kan klikke på hver enkel overskrift i tabellen for at sortere efter den valgte kolonne. Klik en gang for at sortere fra mindste tal til størst, og klik igen for at få den omvendte sortering.

Du kan også benytte søgefeltet i tabellen til at finde en bestemt kommune og se alle tal for den enkelte kommune.