Intervare, firmaet bag Nemlig.com, trækker gerne Københavns Kommune i retten for beslutningen om at stoppe samarbejdet straks.

Intervare, firmaet bag Nemlig.com, trækker gerne Københavns Kommune i retten for beslutningen om at stoppe samarbejdet straks. - Foto: Nemlig.com

Gentofte genoptager Intervare-samarbejde

Gentofte Kommune fortsætter samarbejdet med den udskældte leverandør Intervare, efter at en kontrolsag har vist, at arbejdsforholdene er blevet bragt i orden.

Udgivet: 19/10/2021

Johan Storgaard Jespersen

Studentermedhjælper

Del artiklen:

På baggrund af en længere undersøgelse har Gentofte Kommune besluttet at genoptage samarbejdet med Nemlig.com’s moderselskab, Intervare, som leverer dagligvarer til ældre og andre borgere, som ikke selv kan klare de daglige indkøb.

Gentofte droppede ellers samarbejdet med omgående virkning i juni, da de "ikke vil udlevere oplysninger om arbejdsforholdene for underleverandørers ansatte".

Læs også:
Gentofte Kommune dropper omdiskuterede Nemlig.com

Men den beslutning har kommunen nu omgjort, efter at en række forhold er blevet bragt i orden. Det fremgår af en pressemeddelelse fra kommunen.

“Der skal være ordentlige forhold for medarbejderne i de virksomheder, der er leverandører til vores kommune, og derfor har det været afgørende for os at gennemføre en grundig og tilbundsgående undersøgelse af, om Intervare overholder Gentofte Kommunes arbejdsklausul,” siger Gentoftes borgmester, Michael Fenger (K), i pressemeddelelsen.

“Dette har vi nu fået dokumentation for, og derfor kan Intervare fortsætte som leverandør hos os,” afslutter han.

Gentofte Kommunes undersøgelse blev igangsat, da en række uanmeldte kontrolbesøg viste bekymrende forhold. Der var blandt andet tale om tre Nemlig.com-medarbejdere, som ikke fik nok i løn, hvilket resulterede i dagbøder til i alt 243.000 kr.

Læs også:
Københavns Kommune giver Nemlig.com-ejer sidste chance

Gentofte Kommune er ikke den eneste kommune, som har haft problemer med Intervare-samarbejdet. I Københavns Kommune har en undersøgelse påvist lignende problemer med de ansattes lønforhold, som Intervare er blevet bedt om at udrede, og på Frederiksberg er samarbejdet også kommet til genovervejelse.

Sidst opdateret: 19/10/2021 - 12:37

Emner: Indkøb, Praktisk hjælp, Gentofte Kommune, Intervare A/S

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]