Kommunerne med de højeste anlægsudgifter pr. indbygger har ikke nødvendigvis de største demografiske udfordringer, og faktisk ligger flere af de kommuner, der over de seneste år har bygget mest, på et lavt demografisk udgiftspres.

Det gælder eksempelvis Fredericia, København, Brøndby, Billund, og Gladsaxe kommuner, der alle har blandt de ti højeste anlægsudgifter over de seneste tre år, men har et demografisk udgiftspres, der ligger væsentligt under landsgennemsnittet. Det skriver NB-Økonomi.

Faktisk har fire af de fem kommuner et lavere pres på alle tre af de dyreste befolkningsgrupper, navnligt 0-5-årige, 6-16-årige og +85-årige end landsgennemsnittet.

Kun Københavns Kommune kan delvist forsvare de høje anlægsudgifter ved at man har et stigende antal 6-16-årige, som kræver udbygning eller nybyggeri af skoler.

Men samlet set er Københavns demografiske udgiftspres væsentligt lavere end landsgennemsnittet. Netop de mange nye indbyggere har ellers været et centrlt argument fra Københavns Kommune for at kommunen ifølge budgetforslaget vil bruge 23 procent af kommunernes samlede anlægsramme.

Fredericia, Brøndby, Billund og Gladsaxe må sandsynligvis også indstille sig på at skulle skrue ned for anlægsudgifterne i 2022 i forhold til de foregående år, når den faseopdelte budgetlægning i KL er nået til vejs ende.

Aktuelt er kommunerne fortsat mere end en milliard kroner over den samlede anlægsramme, og derfor er der nogle kommuner, der må finde besparelser på anlægsbudgettet for 2022 i forhold til det indmeldte beløb til KL. For service er det omkring 150 mio. kr.

Andre har højt anlægsbudget med god grund

Modsat de ovenstående kommuner har eksempelvis Silkeborg, Høje-Taastrup, Middelfart og Vejle kommuner en voldsom vækst i antallet af 0-5-årige, som aktuelt betyder, at der skal bygges daginstitutioner, og om få år betyder, at der skal udvides på skoleområdet.

Andre kommuner som Albertslund og Ballerup har en voldsom vækst i antallet af +85-årige, så der har man i stedet travlt med at bygge plejecentre til det stigende antal ældre.

Dermed har de kommuner i hvert fald på papiret et væsentligt bedre argument for, at de også i 2022 skal have et højt anlægsbudget, så man kan tilpasse sig til den ændrede demografiske sammensætning i kommunen.

Opgørelsen er en del af en større analyse foretaget af NB-Økonomi, der på landsplan viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem kommunernes demografiske udgiftspres og det gennemsnitlige anlægsniveau over de seneste år.

I tabellen herunder kan du se de kommuner, der har haft årlige anlægsudgifter over 4.000 kroner pr. indbygger over de seneste tre år, og hvordan de er påvirket af udviklingen i de særligt dyre aldersgrupper.