Regeringen vil styrke fagbevægelsen gennem lovgivning. Det siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i et interview til Mandag Morgen. Dermed bidrager han til en nervøsitet i kommunerne for, at der kommer flere besparelser på jobcentrene, der skal tilgodese fagbevægelsen.

Det er forslaget om, at a-kasserne skal overtage de arbejdsløse dagpengemodtagere i det første halve år af deres ledighedsperiode fra jobcentrene, der nu giver uro. Forslaget kommer fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Enhedslisten, og SF og DF støtter det. Så herfra er det op til regeringen.

Hummelgaard i Mandag Morgen

Under overskriften 'Hummelgaard vil give den blødende fagbevægelse bedre politiske rammer'

siger Peter Hummelgaard blandt andet til Mandag Morgen:

"Vi kan sørge for, at rammebetingelserne er i orden for et velorganiseret arbejdsmarked. På den måde kan politikerne påvirke, om man har en høj organiseringsgrad eller ikke har."

Beskæftigelsesministeren forklarer, at Fogh-regeringen for 20 år siden gik målrettet i gang med at gøre det sværere at organisere medlemmer. Det, mener han, har haft betydning for, at medlemstallet i de traditionelle, overenskomstbærende faglige organisationer på tyve år er faldet fra 69 procent til 53 procent.

"Man ændrede blandt andet på fradraget for fagforeningskontingent. Man fjernede portostøtten for faglige magasiner. Man lavede tværfaglige a-kasser. Det er eksempler på, at man som politiker kan lave rammebetingelser,” siger han.

Det er det omvendte, den socialdemokratiske regering vil gøre.

Fagbevægelsen i fokus på beskæftigelsesområdet

I interviewet i Mandag Morgen siger Peter Hummelgaard ikke noget om jobcentrene og beskæftigelsespolitikken, men hans udtalelser understreger det, som kommunerne har allerede oplevet, nemlig at regeringen lovgiver til fordel for fagbevægelsen og a-kasserne.

Det dyreste eksempel for jobcentrene er den tidlige pension, den såkaldte Arne-Pension, der politisk blev lanceret som en pension til nedslidte arbejdsmænd og håndværkere, altså det gamle socialdemokratiske kerneland i fagbevægelsen.

S-regeringen, DF, SF og Enhedslisten er enige om at hente 1,1 milliarder kroner om året i jobcentrene til den delfinansiering af tidlig pension, med fuld gennemslagskraft fra 2024.

Men allerede kort efter valget i juni 2019 lancerede Peter Hummelgaard den første politiske aftale, der favoriserede fagbevægelsen. Dagpengemodtagere fik mulighed for at opkvalificere sig til 110 procent af dagpengene. Et tilbud, som i sagens natur kun var rettet til de arbejdsløse, som var medlemmer af en a-kasse og på dagpenge, mens jobparate kontanthjælpsmodtagere ikke fik en højere ydelse ved opkvalificering.

Også i kommissoriet for ydelseskommissionen er fagbevægelsen med. Ud af 11 hensyn, som kommissionen skal tage, er det ene, at den skal 'sikre, at der er en tilskyndelse til at forsikre sig gennem en a-kasse.' Det fremgår nu eksplicit i ydelseskommissionens anbefalinger, at det skal kunne betale sig at forsikre sig i en a-kasse.

Udenom kommunerne

Det er ikke al lovgivning om fagbevægelsen og a-kasserne, der finansieres af jobcentrene. Men når det sker, vil kommunerne gerne inddrages i, hvordan besparelsen skal findes. Ikke mindst når det gælder den store besparelse på 1,1 milliarder, som er knap ti procent af kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen,

Både KL og flere kommuner har mange forslag til en 'Nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsats', som besparelsen kaldes i aftalen om tidlig pension. Men den første besparelse kom uden forvarsel lige før sommerferien, og uden at kommunerne var hørt. Det skaber frustration.

Der skal i 2022 spares knap 350 millioner på ungeindsatsen. De fleste penge hentes på proceskrav til aktiveringsindsatsen, og det er kommunerne godt tilfredse med. Både KL og chefer i flere kommuner mener dog, det er urealistisk at hente hele besparelsen i ungeindsatsen. Som det ofte går i politik, bliver pengene derfor sparet først, mens 'nytænkningen' må komme bagefter.

Hvad vil Hummelgaard med de ledige dagpengemodtagere?

Nu gælder det de ledige dagpengemodtagere.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har stillet et konkret forslag om, at arbejdsløse dagpengemodtagere i det første halve år skal væk fra jobcentrene og alene have kontakt til deres a-kasse.

FH foreslår, at det skal ske fra 1. januar 2024. Det er et år før, et fireårigt a-kasseforsøg ifølge en tidligere aftale slutter og skal evalueres. Forsøget omfatter ni a-kasser, der har nogle af de ledige tilknyttet i de første tre måneders ledighed, og som først derefter skal melde sig på jobcentret.

A-kasserne siger selv, at de ønsker at overtage ansvaret for de ledige, fordi de er bedre til at få ledige i arbejde end jobcentrene. De afviser samtidig, at det handler om at få flere medlemmer. Der er dog ingen tvivl om, at også a-kasserne er ramt af svigtende medlemstal, og der er forskning, der viser, at et medlemskab af en a-kasse ofte er en forudsætning for at melde sig ind i en fagforening.

Både kommuner og a-kasser har gode argumenter for, at de ledige skal henvende sig til dem, men det er langtfra sikkert, at det er argumenterne, der bliver afgørende for, hvem pilen peger på. Det kan også være et politisk ønske om at styrke a-kasserne og dermed fagbevægelsen, som det nu er regeringens erklærede politik.

Som tidligere nævnt er flertallet på plads, hvis beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard rykker, og derfor kan der være god grund til nervøsitet i kommunerne.

FH: Jobcentrene kan spare 250 mio.

Enhedslisten foreslog i foråret, at flytningen af de ledige dagpengemodtagere skulle være en del af besparelsen på jobcentrene til tidlig pension. FH har tidligere beregnet, at der årligt kan spares 250 millioner kroner på jobcentrene, hvis a-kasserne overtager de ledige dagpengemodtagere i det første halve år. Det forudsætter, at a-kasserne selv betaler for udgiften, og det er for eksempel 3F indstillet på.

"I 3F optimerer og automatiserer vi arbejdsgange. Det frigiver ressourcer til at se medlemmerne i øjnene i stedet for at bruge hænderne på tastaturet. Den vej kan vi gå videre ud af," sagde forretningsfører i 3F og formand for Danske A-kasser Eva Obdrup til NB-Beskæftigelse i maj.

Det er uklart, hvornår a-kasseforslaget vil indgå i de politiske forhandlinger. Først i 2022 ventes den næste delaftale om besparelser til finansiering af tidlig pension at skulle indgås. Derfor kan der måske komme et fingerpeg i regeringens lovkatalog, der fremlægges ved Folketingets åbning den anden tirsdag i oktober.

Helle Schøler Kjær er redaktør på NB-Beskæftigelse.