Byrådsmedlem og advokat Bjarne Overmark (Beboerlisten) i Randers er blevet tiltalt af politiet.

Byrådsmedlem og advokat Bjarne Overmark (Beboerlisten) i Randers er blevet tiltalt af politiet. - Foto: Randers Kommune

Byrådsmedlem tiltalt for brud på tavshedspligt

Østjyllands Politi har rejst tiltale mod byrådsmedlem og advokat Bjarne Overmark i Randers for brud på sin tavshedspligt. Idømmes han fængsel, ryger han ud af byrådet.

Udgivet: 26/08/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Det skal tages meget alvorligt, når man som byrådsmedlem har tavshedspligt. Det må byrådsmedlem og advokat Bjarne Overmark (Beboerlisten) i Randers sande.

Østjyllands Politi har rejst anklage mod Bjarne Overmark for, at han har videregivet navnet på en person og mellemnavnet på et familiemedlem i en meget personfølsom sag.

Sagen mod Bjarne Overmark har sin rod to år tilbage i tiden. Dengang blev han sigtet, efter at han i en mail have lækket fortrolige oplysninger om mellemnavnet på en familie, hvis barn var centrum for en sag om mulige seksuelle overgreb i daginstitutionen Stjernehuset i Randers. Derudover videregav Bjarne Overmark navnet på en tidligere sigtet pædagogmedhjælper.

I anklageskriftet står der, at Bjarne Overmark "offentliggjorde og videregav navnet på en tidligere sigtet og mellemnavnet på en forurettet i en sag om overtrædelse af straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser". Det oplyser Kommunen.dk.

Hvis Bjarne Overmark idømmes bøde, kan han blive siddende i byrådet. Men hvis han idømmes fængselsstraf, vil han miste sin valgbarhed og ryge ud af byrådet.

Nøgleperson: Godt at tiltalte gav mit navn videre

NB-Kommune har bedt Bjarne Overmark en kommentar. Men han henviser til et opslag på Facebook. I dette opslag skriver pædagogmedhjælper Rene Fensmark Justesen, at tiltalen mod ham for overgreb i Stjernehuset er blevet frafaldet af Rigsadvokaten. Og at han er glad for, at Bjarne Overmark har bragt hans navn på banen offentligt. Se opslaget her:

Bjarne Overmark skriver til NB-Kommune, at Facebook-opslaget "taler for sig selv".

Sidst opdateret: 25/08/2021 - 23:53

Emner: Kriminalitet, Randers Kommune, Tavshedspligt

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]