Da økonomicheferne for landets kommuner i går formiddags var til første koordineringsmøde om de kommunale budgetter for 2022, blev de ifølge NB-Økonomis oplysninger præsenteret for en opgørelse, som viser at kommunernes første budgetudkast overskrider servicerammen med omkring en 400 millioner, mens anlægsrammen er overskredet med cirka fire milliarder.

KL har indskærpet, at de præcise tal er fortrolige, og derfor vil KL's cheføkonom Morten Mandø ikke kommentere på tallene, men siger:

"Vi står foran en stor udfordring med at tilpasse budgetterne til service- og anlægsrammen, men jeg er ikke i tvivl om, at landets kommuner som altid vil leve op til den aftale, som vi har indgået med regeringen."

Manglende penge til handicapområdet vil presse øvrige velfærdsområder

Problemerne med servicerammen er ifølge de første offentliggjorte kommunale budgetoplæg en direkte konsekvens af den økonomiaftale, som KL indgik med regeringen i juni måned.

Kort fortalt bevilgede regeringen penge til at dække det stigende antal børn og ældre, mens regeringen ifølge aftaleteksten bad kommunerne om at håndtere en opdrift på handicapområdet uden ekstra penge, og påpegede at "den enkelte kommunalbestyrelse har således inden for lovgivningens rammer ansvar for at sikre en målrettet styring og prioritering af området."

De foreløbige budgetudkast viser, at mange kommuner ikke kan eller vil gennemføre de nødvendige nedskæringer i hjælpen til den enkelte borger med handicap for at sikre plads til at hjælpe flere inden for en uændret budgetramme.

De manglende besparelser på handicapområdet i forhold til teksten i økonomiaftalen betyder, at mange kommuner står i valget mellem at finde pengene på de øvrige velfærdsområder eller at udvide deres serviceramme.

Den prioritering er vanskeliggjort af, at regeringens ministre helt i overensstemmelse med sandheden har udtalt, at regeringen har sikret borgerne mod nedskæringer på de brede velfærdsområder ved at bevilge fuld dækning af demografien.

Meget peger derfor på, at en del kommuner har lagt op til et budget, hvor de udvider servicerammen lidt, så de både kan mildne nedskæringerne i serviceniveauet på det specialiserede socialområde og fastholde det eksisterende serviceniveau på de store velfærdsområder.

De foreløbige budgetudmeldinger tyder på, at en del byråd kommer til at vælge mellem at foretage de nødvendige prioriteringer på handicapområdet, som økonomiaftalen lægger op til, eller at gennemføre nedskæringer på de brede velfærdsområder i strid med regeringens velfærdsløfter til borgerne.

Problemet kan både vokse og falde i de kommende uger

NB-Økonomi har talt med en række økonomichefer, som ud fra deres lange erfaring peger på flere forhold, som både kan få presset på servicerammen til at vokse eller blive mindre.

Følgende forhold peger på, at problemet vokser:

Modsat er der forhold, som tegner til, at problemet delvist løser sig selv:

Anlægsrammen er historisk hårdt presset

Der er formentligt flere årsager til, at overskridelsen på anlægsrammen på cirka fire milliarder kroner sprænger alle tidligere rammer.

Den rent saglige grund er, at kommunerne er i et et krydspres mellem relativt stramme anlægsrammer de seneste år og markante ændringer i demografien, som især lægger pres på byggeri af plejecentre.

Godt nok fik kommunerne sidste år frie rammer til anlæg på grund af coronaen, men den korte tidsfrist betød, at det især var mindre anlægsprojekter, som blev gennemført.

Men derudover er der også en mere politisk grund. Ifølge NB-Økonomisk oplysninger har de kommunale administrationer i vidt omfang forsøgt at håndtere de kraftigt stigende kassebeholdninger ved at dreje politikernes fokus hen på anlæg, som i sagens natur er engangsudgifter.

Endeligt betyder de kraftigt stigende priser på bygge- og anlægsopgaver, at de enkelte projekter stiger i pris, og dermed vil det samlede anlægsbudget stige medmindre politikerne skærer i projekterne.

Kommunerne skal få rammerne til at passe

Selvom mange borgmestre er utilfredse med den manglende finansiering af det specialiserede socialområde i årets økonomiaftale med regeringen, så er det end ikke en teoretisk diskussion blandt borgmestrene og KL-toppen, at kommunerne ikke overholder de aftalte udgiftsrammer.

Udover at viljen og evnen til at overholde indgåede aftaler er et dybt forankret DNA hos både borgmestre og administrationer, så er kommunerne i år ekstra presset af, at der i Folketinget og regeringen er en stigende utilfredshed med kommunernes evne til at levere service til borgerne.

Frygten er derfor, at en overskridelse af de aftale anlægs- og servicerammer kan give Folketinget anledning til at skærpe detailreguleringen af kommunerne.