Sagen om, hvorvidt Silkeborg Kommune må grødeskære en ekstra gang i Gudenåen i år, får nu et nyt kapitel, skriver TV2 Østjylland.

Anslaget til det nye kapitel skriver Kristian Pihl Lorentzen, folketingsmedlem for Venstre og bosat i Ans på kommunegrænsen mellem Silkeborg og Viborg.

Han har netop i Folketinget fremsat en stribe spørgsmål til Miljøminister Lea Wermelin (S), som han vil have til at svare på, om det kan være rimeligt, at lokalpolitikerne i Silkeborg Kommune ikke må varetage lodsejernes interesser ved at gennemføre den ekstraordinære grødeskæring, som et flertal i kommunens klima- og miljøudvalg i sidste uge vedtog.

- Jeg synes, det er absurd, at vi har en situation, hvor vandet igen og igen går over bredderne ved Gudenåen, og så taler man om, at det er ulovligt, når lokale politikere handler for at varetage lodsejerne interesser, siger Kristian Pihl Lorentzen til TV2 Østjylland.

Han er tirsdag ude for ved selvsyn at inspicere vandstanden i Gudenåen ved Silkeborg, og han beskriver indigneret, hvor frustreret han er over, at der igen og igen bliver talt om høj vandstand som følge af, at grøden vokser for vildt.

- Jeg synes, det er grotesk, at man nu skal klandre lokale politikere for at handle ulovligt. Det er store grødeskove i åen, som man nærmest skal skære sig igennem, hvis man færdes på åen.

Han afkræver derfor nu ministeren svar på, om hun vil bekræfte kommunens ansvar for at handle, hvis der er risiko for oversvømmelser, samt hvorvidt det er korrekt, at kommunen faktisk, med loven i ryggen, kan give en sådan tilladelse i særlige tilfælde.

- Man må se at finde løsninger på det her. Den kortsigtede er at få slået grøde i Gudenåen nu, og den langsigtede løsning skal findes på tværs af kommunerne, siger Kristian Pihl Lorentzen med henvisning til, at Gudenåen efter Silkeborg løber gennem Viborg, Favrskov og Randers Kommune, inden den munder ud i Randers Fjord, siger venstrepolitikeren.

Kristian Pihl Lorentzen har fremsat følgende spørgsmål til miljøminister Lea Wermelin (S):

1) Kan ministeren bekræfte, at kommunen ifølge vandløbsloven og tidligere hyrdebreve udsendt fra Miljøministeriet til kommunalbestyrelserne har pligt til handle, hvis vandstanden i åløb øges med oversvømmelser til følge?

2) Kan ministeren bekræfte, at lodsejerne langs vandløb har et retskrav på, at vandstanden bliver holdt nede, og at dette er baggrunden for, at der skal udarbejdes vandløbsregulativer med fastsættelse af vandføringsevne og maksimale koter for vandstanden?

3) Kan ministeren bekræfte, at der ifølge dansk lovgivning og EU-lovgivningen intet er til hinder for at slå grøde i Gudenåen to eller tre gange om året, hvis dette er nødvendigt for at undgå oversvømmelser og garantere lodsejernes retskrav?