Når eleverne i folkeskolerne i denne uge begynder på et nyt skoleår, så vil hovedparten af dem få kortere skoledage, end det ellers var intentionen med folkeskolereformen. Hele 82 procent af landets næsten 1.200 folkeskoler har nemlig fået godkendelse til at afkorte skoledagen på et eller flere klassetrin.

Det skriver Politiken på baggrund af et svar afgivet af Børne- og Undervisningsministeriet til Folketinget.

Ud af 98 kommuner er det kun Brøndby og Herlev, hvor ingen af skolerne har forkortet skoledagen på et eller flere klassetrin. Den store brug af kortere skoledage glæder SF’s undervisningsordfører Jacob Mark.

»SF har arbejdet hårdt på at give skolerne mulighed for at gøre skoledagen kortere og eksempelvis veksle flere timer med to voksne. Vi tror på, at en god skoledag for børn ikke nødvendigvis er lang, den kan lige så godt være lidt kortere, men med mere tid til den enkelte elev«, siger Jacob Mark til Politiken.

I den omdiskuterede folkeskolereform fra 2014 var det intentionen, at en skoledag normalt skulle vare fra klokken 8 til 14 for de mindste elever, fra 8 til 14.30 for de mellemste og klokken 8 til 15 for de ældste. Men senere har Folketinget åbnet op for, at skolerne må afkorte skoledagen alt afhængig af klassetrin.

Tendensen til kortere skoledag huer ikke Claus Hjortdal, som er er forman for Skolelederforeningen. Især fordi der samtidigt er meldt mange børn ud af SFO'erne (skolefritidsordningerne).

"Den bekymring, jeg har, er, om vi er helt overbevist om, at det er et bedre tilbud at sende eleverne hjem, fremfor at de er i skole eller SFO?," spørger Claus Hjortdal i Politiken og fortsætter:

"Tanken var en skoledag med fritidspædagogik og en anden måde at lære på. Jeg synes, at vi sender børnene hjem til ingenting, og at vi svigter lidt som samfund, fordi vi ved, at danske børn har europarekord i ensomhed."

Ifølge tallene fra Børne- og Undervisningsministeriet er det sådan i langt hovedparten af kommunerne, at over 80 procent af skolerne har afkortet skoleugen.