Det vækker  debat mellem borgmester Mogens Christen Gade (V) (til venstre) og Frank Østergaard (SF), at Jammerbugt Kommune bruger næsten 200.000 kr. på en retssag mod en æreskrænkende borger.

Det vækker debat mellem borgmester Mogens Christen Gade (V) (til venstre) og Frank Østergaard (SF), at Jammerbugt Kommune bruger næsten 200.000 kr. på en retssag mod en æreskrænkende borger. - Foto: Jammerbugt Kommune og privat

Det har kostet næsten 200.000 kr. at få stoppet opslag om borgmester

Borgmesteren følte, at han og medarbejderne blev svinet til, og gik til retten for at få standset opslag på facebook. Det lykkedes, men det har kostet næsten 200.000 kroner, og det vækker kritik.

Udgivet: 10/08/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

173.695 kroner plus moms.

Så meget skal Jammerbugt Kommune betale i salær til et advokatfirma, som har hjulpet kommunen med at få fjernet opslag på Facebook fra nogle vindmøllemodstandere. Advokatregningen skaber debat lokalt, skriver Nordjyske.

Borgmesteren i Jammerbugt Kommune Mogens Christen Gade (V) fik i januar via retten i Hjørring standset nogle opslag i en facebookgruppe for vindmøllemodstandere. I retten måtte den lokale vindmøllemodstander Johnny Solberg erkende, at nogle opslag med beskyldninger om bestikkelse og andre lovbrud var så grovkornede, at de var æreskrænkende.

Læs også:
Borgmester: Medarbejdere skal ikke finde sig i at blive ærekrænket

Jammerbugt Kommune har brugt et af landets største advokatfirmaer, Kromann Reumert, til at føre sagen for sig. Regningen fra firmaet på 173.695 kroner plus moms møder kritik i byrådet. Frank Østergaard fra SF siger til Nordjyske:

"Det er nogle ærgerlige penge, som kunne være kommet borgerne til gode på anden vis. Jeg synes godt nok, det er mange penge, så jeg vil da ikke håbe, at vi får for mange af den slags sager, for så bliver vi nødt til at kigge på økonomien i det."

Borgmester Mogens Christen Gade forsvarer, at der er brugt penge på advokathjælp.

"Det er rigtigt dumme penge at komme af med, men det er heldigvis få tilfælde. Vi har haft tre sager på den måde, men også rigtigt mange, hvor vi har fået det afviklet med den borger, der har overtrådt almindelige retningslinjer," siger Mogens Christen Gade til Nordjyske.

Spidskandidat for De Konservative i Jammerbugt Jørgen Ravn Christensen er skeptisk over for borgmesterens håndtering af sagen. Han har tidligere i år klaget til Ankestyrelsen for at få hele sagsbehandlingen endevendt, og ifølge Nordjyske kommer der en afgørelse fra styrelsen omkring 1. september.

Sidst opdateret: 10/08/2021 - 05:43

Emner: Kriminalitet, Jammerbugt Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]