De nuværende retningslinjer for skolerne dikterer, at hvis et barn bliver sendt hjem med coronavirus, så er hele klassen automatisk nærkontakter.

De nuværende retningslinjer for skolerne dikterer, at hvis et barn bliver sendt hjem med coronavirus, så er hele klassen automatisk nærkontakter. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Sundhedsstyrelsen på vej med lempelser til skolerne

Sundhedsstyrelsen forventer at komme med opdaterede coronaretningslinjer i næste uge for skolerne.

Udgivet: 05/08/2021

Del artiklen:

Der kan snart være nyt på vej til skolerne om, hvordan de skal forholde sig til coronavirus i starten af det nye skoleår.

Det skriver Politiken.

Sundhedsstyrelsen barsler med coronalempelser for skolerne og håber på at have dem klar til næste uge.

Fra politisk side er der blevet rejst kritik af, at der få dage inden skolestart endnu ikke er kommet nye retningslinjer for skolerne.

- Vi håber på at præsentere lempelser på skoleområdet i næste uge, hvor målsætningen er, at børnene får en skolegang med så få afbrydelser som muligt på grund af corona, siger Andreas Rudkjøbing fra Sundhedsstyrelsens enhed for beredskab og smitsomme sygdomme til Politiken.

De gældende retningslinjer er fra 5. februar. Af dem fremgår det, at hvis et barn i en klasse er smittet, så er alle elever i klassen per automatik nære kontakter og skal sendes hjem til test og isolation.

Og netop her åbner Sundhedsstyrelsen for, at man måske kan lempe på retningslinjerne.

- Det er blandt andet, vi kigger på lempelser af. Styrelsen for Patientsikkerhed skal have mulighed for at håndtere større udbrud på skoler, men det er klart, at vi i vidt omfang godt vil undgå hjemsendelser af hele klasser og skolelukninger. Det er en sundhedsfaglig prioritet at få en så normal skolegang som muligt, siger Andreas Rudkjøbing til Politiken.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at der først nu er fagligt grundlag for, at man kan lempe retningslinjerne. Det skyldes, at vaccination af børn mellem 12 til 15 år er kommet ordentligt i gang, da mange i løbet af de sidste par uger har bestilt tid.

Der er knap 700.000 elever i grundskolen, der bliver påvirket af Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

/ritzau/

Sidst opdateret: 05/08/2021 - 05:41

Emner: Skole, Genåbning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]