Den fyrede kommunaldirektør i Greve Kommune, 52-årige Claus Thykjær, står til at få mere end to mio. kr. i forbindelse med sin fratrædelse.

Den fyrede kommunaldirektør i Greve Kommune, 52-årige Claus Thykjær, står til at få mere end to mio. kr. i forbindelse med sin fratrædelse. - Foto: Greve Kommune

Greve politianmelder fyret kommunaldirektør

Kommunaldirektør i Greve blev fyret for at bruge kommunens kreditkort på private indkøb.

Udgivet: 05/08/2021

Del artiklen:

Greve Kommune har besluttet at politianmelde den tidligere kommunaldirektør Claus Thykjær. Han blev i juni fyret, fordi han havde brugt kommunens kreditkort til private indkøb.

Det oplyser Greves borgmester, Pernille Beckmann (V), til det regionale medie sn.dk.

Et enigt byråd mener, at det er bedst at lade politiet vurdere, om der er foregået noget ulovligt.

- Der er blevet skabt tvivl om, om kommunen forsøger at dække over noget. Intet kunne være mere forkert. Og ingen - slet ikke mig - kan leve med anklager om, at kommunen forsøger at dække over noget.

- Derfor indstillede jeg i dag til byrådet, at vi politianmelder den tidligere kommunaldirektør, siger Pernille Beckmann til sn.dk.

Hun tilføjer, at politiets afgørelse vil være afgørende for økonomien i den fratrædelsesaftale, som kommunen har lavet med den tidligere kommunaldirektør.

Claus Thykjær har erkendt, at han har brugt kommunens kreditkort privat til blandt andet biletter til ishockey, indbetaling via MobilePay-tjenesten samt indkøb for 2.300 kroner.

Indkøbene blev foretaget i Rema 1000, Irma og Circle K.

Læs også:
Fyret kommunaldirektør: 'Jeg har ikke slået hårdt nok ned på rod'

Direktøren har også erkendt at have brugt kommunens kreditkort privat i forbindelse med en konference, der blev afholdt i Nashville, USA.

Her betalte kommunen 1.385 kroner for konferencebilletter til Claus Thykjærs hustru.

Til DR har den nu tidligere kommunaldirektør forklaret, at der i alle tilfælde er tale om fejl. Han har ifølge eget udsagn forvekslet kommunens kreditkort med sit eget, private kort.

/ritzau/

Sidst opdateret: 05/08/2021 - 05:47

Emner: Greve Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]