Også irriterende pårørende har krav på en professionel og fair behandling, fastslår socialdirektør i Varde Kommune Claus Fjeldgaard.

Også irriterende pårørende har krav på en professionel og fair behandling, fastslår socialdirektør i Varde Kommune Claus Fjeldgaard. - Foto: Varde Kommune

Socialdirektør: Selv den værste krakiler kan have ret

Kommunens ansatte inden for ældrepleje og socialområdet skal opføre sig professionelt - også når pårørende er krakilske og emsige. Det slår socialdirektør fast.

Udgivet: 05/08/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Pårørende til ældre eller handicappede kan nogle gange være emsige, negative og overdrevet kritiske. Men irriterende pårørende har krav på at blive mødt professionelt og fair.

Det fastslår socialdirektøren i Varde Kommune Claus Fjeldgaard i JydskeVestkysten. Hans udtalelser kommer blandt andet på baggrund af omtale af, hvordan en datter har været meget vedholdende i sin kritik af kommunens hjælp til sin 92-årige mor.

"Jeg havde en direktør engang, der sagde, at man skal huske, at selv den værste krakiler kan have ret," siger Claus Fjeldgaard til JydskeVestkysten og fortsætter:

"Vi skal kunne rumme, at de pårørende kan være i krise, og så er det os, der har det professionelle ansvar. Det bliver signaleret hele vejen oppefra og ned, og det synes jeg faktisk, vi er gode til i Varde Kommune – men det skal vi øve os på hele tiden."

Af og til kan samarbejdet mellem pårørende og en ansat i kommunen gå helt skævt. Og skal man så som forvaltning prøve at finde en anden medarbejder til den sag? Hertil siger Claus Fjeldgaard til Jydske Vestkysten:

"Man kan altid komme til en situation, hvor en relation bliver belastende, og så er det os, der skal flytte os. Det er os, der er de professionelle."

Socialdirektøren oplever, at man i kommunen er god til at lytte til og lære ved lære af pårørendes kritik. Og en hel del medarbejdere har været på kursus i anerkendende pædagogik for at kunne tackle konflikter professionelt.

Social- og sundhedsformand i Varde Kommune, Tina Agergaard Hansen (V), bakker socialdirektøren op og slår i avisen fast, at "for mig er det vigtigste, at ordentlighed og værdighed er tilstede."

Hun peger på, at hvis pårørende har spørgsmål eller problemer i forhold til ældreplejen i Varde Kommune, så har kommunen en pårørende-rådgiver ansat, som man kan trække på.

Læs også:
To kommuner melder hus forbi efter kritiske tal fra FOA

Sidst opdateret: 05/08/2021 - 10:51

Emner: Ældrepleje, Borgerkontakt

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]