Et stigende antal kommuner har hyret sikkerhedsvagter til landets plejehjem for at beskytte ansatte mod vold fra udadreagerende ældre, der f.eks. lider af demens. Det skriver Jyllands-Posten.

I 2015 havde tre kommuner udgifter til sikkerhedsvagter på plejehjem. I 2020 var det 13 kommuner, viser Jyllands-Postens rundspørge, hvor 96 af 98 kommuner har svaret.

I alt har knap hver sjette kommune en eller flere gange i årene 2015-2020 gjort brug af sikkerhedsvagter på plejehjem, og det har kostet i alt 18,5 mio. kr., viser svarene.

Ifølge Karen Tannebæk, uddannelsesleder ved Nationalt Videnscenter for Demens, er mennesker med demens som udgangspunkt ikke udadreagerende. Men det kan de blive, hvis de mistrives.

Hos fagforeningen FOA, hvor mange af medlemmerne arbejder i ældreplejen, vækker det kritik og bekymring for, at sikkerhedsvagter bliver "kutyme". Også Alzheimerforeningens formand, Nis Peter Nissen, mener, at sikkerhedsvagterne er "en forkert løsning".

"Du sætter jo heller ikke en grovsmed til at passe på patienter, der ligger på en hjerteafdeling," siger Nis Peter Nissen til Jyllands-Posten.

Undersøgelser viser, at ældreplejen og døgninstitutioner er de brancher i Danmark, hvor ansatte er mest udsat for vold.

Herning Kommunes chef for plejecentre, Gitte Rasmussen, fortæller, at sikkerhedsvagter er en sidste udvej i de mest ekstreme tilfælde.

"Hvis personalet ikke kan håndtere det, går det jo ned fysisk og psykisk. Og så har vi ikke noget personale tilbage,2 siger hun.

Social- og ældreminister Astrid Krag udtaler i en skriftlig kommentar, at både ansatte og borgere skal kunne være trygge i ældreplejen. Flere initiativer mod udadreagerende adfærd er allerede i gang, bl.a. efteruddannelse, og hun er åben for yderligere forslag, udtaler hun.