Mens virksomhederne i København får en samlet regning på næsten en milliard kroner i dækningsafgift, så betaler virksomhederne i næsten alle jyske og fynske kommuner nul kroner i afgift. 37 kommuner, langt de fleste i hovedstadsområdet, opkræver nemlig dækningsafgift, som er en afgift på erhvervsejendomme.

I København skal virksomhederne i fællesskab betale 994 millioner kroner. I Ballerup lyder regningen på 125 millioner kroner og i Aarhus på 173 millioner kroner, viser en opgørelse fra Dansk Industri.

"Det er mange penge, som kommunerne hvert år henter i virksomhedernes lommer, og som virksomhederne kunne have brugt på f.eks. en ny maskine eller en ekstra medarbejder til at servicere kunderne i oplevelsesøkonomien. Det er både ærgerligt og konkurrenceforvridende, at en virksomhed i f.eks. Aarhus eller Hillerød skal betale dækningsafgift, mens virksomheder på den anden side af kommunegrænsen ikke betaler nogen afgift," siger skatteøkonom i DI Bo Sandberg i en pressemeddelelse.

Fem kommuner i Jylland, to kommuner på Fyn og 30 kommuner på Sjælland opkræver den ekstra skat på erhvervsejendomme. Det er typisk kommunerne i de store byer og hovedstadsområdet, som opkræver afgiften. Kommunerne vælger selv, om de vil opkræve dækningsafgiften eller ej.

"De store kommuner og kommunerne i hovedstadsområdet har traditionelt lukreret på deres beliggenhed i centrum for væksten, og de mener derfor, at de bare kan tillade sig at sende virksomhederne en ekstra regning. Hvorimod kommunerne i f.eks. Vestjylland eller Sydjylland ikke overvejer den slags, fordi de skal kæmpe lidt mere for at fastholde og tiltrække virksomheder," siger Bo Sandberg og uddyber:

"Mere end et år med nedlukninger og restriktioner har gjort livet svært for virksomheder inden for særligt turisme og oplevelser, og her har virksomhederne i hovedstadsområdet været særlig hårdt ramt. Derfor er det også noget af en mavepuster, at kommunen fastholder beslutningen om, at det koster ekstra at drive virksomhed i det postnummer, hvor de har adresse."

Han opfordrer kommunerne til at bruge de kommunale budgetforhandlinger efter sommerferien til at udfase afgiften.

"Hvis størstedelen af kommunerne kan klare sig uden den afgift, så kan kommunerne i hovedstadsområdet også. Det handler om at vise viljen til at lave en plan for, hvordan dækningsafgiften kan udfases over f.eks. fem eller seks år," siger Bo Sandberg og uddyber:

"Der bør ikke være særskatter på beliggenhed noget sted i landet. DI foreslår helt at afskaffe dækningsafgiften i forbindelse med en reform af kommunernes økonomi. Vi foreslår en provenuneutral model, hvor kommunernes evne til at tiltrække og fastholde arbejdspladser belønnes ved et fast beløb per privat arbejdsplads i kommunen som alternativ til dækningsafgiften."