Politiet måtte fredag 25. juni afspærre rådhuset i Middelfart, da en 60-årig mand gik amok med fyrværkeri.

Politiet måtte fredag 25. juni afspærre rådhuset i Middelfart, da en 60-årig mand gik amok med fyrværkeri. - Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Manden bag rådhusdrama havde chikaneret kommunens folk før

Fredag i forrige uge udløste en 60-årig mand et større drama med fyrværkeri inde i rådhuset i Middelfart Kommune. Manden havde chikaneret kommunens folk før. 'Det er tragisk,' siger kommunaldirektør.

Udgivet: 30/06/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Fredag i forrige uge måtte politiet rømme og afspærre rådhuset i Middelfart, da en 60-årig mand affyrede fyrværkeri inde i bygningen. Manden blev senere fundet omkommet, og nu viser det sig, at han tidligere er blevet dømt for at have chikaneret borgmesteren og embedsmænd i kommunen.

Det erfarer Fyens Stiftstidende.

Ifølge avisen blev fyrværkeri-manden i maj i år dømt for chikane mod kommunens folk. Han blev mentalundersøgt og erklæret uegnet til fængselstraf og fik i stedet en behandlingsdom.

Læs også:
Politi evakuerer borgere ved Middelfart Rådhus

Fyns Politi har ikke ønsket hverken at be- eller afkræfte, at den 60-årige er den dømte fra retssagen i maj. Politiet ønsker ifølge Fyens Stiftstidende heller ikke at oplyse yderligere om fredagens hændelse, mandens motiv for at trænge ind på rådhuset eller dødsårsagen.

Middelfart Kommunes kommunaldirektør Willy Feddersen, må ikke udtale sig om personsager, men siger til Fyens Stiftstidende:

"Jeg siger det så dyb-hjertet, som det kan blive: Det er så tragisk og ulykkeligt. Det er det nærmeste, jeg kommer det."

Sidst opdateret: 04/08/2021 - 09:21

Emner: Kriminalitet, Middelfart Kommune, Forvaltning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]