I alt har 17 kommuner som blandt andet Assens og Faxe sendt ubrugte midler retur til statskassen i forbindelse med minimumsnormeringer i kommunerne.

I alt har 17 kommuner som blandt andet Assens og Faxe sendt ubrugte midler retur til statskassen i forbindelse med minimumsnormeringer i kommunerne. - Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix (Arkiv)

17 kommuner har sendt penge til flere voksne retur

En række kommuner nåede i 2020 ikke at bruge alle pengene fra puljen til minimumsnormeringer, viser ny opgørelse. Støttepartier ærgrer sig.

Udgivet: 09/06/2021

Del artiklen:

4,7 millioner kroner tiltænkt mere pædagogisk personale i landets dagtilbud røg i 2020 tilbage til Børne- og Undervisningsministeriet.

Det viser en ny opgørelse sendt til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, skriver Altinget.

I alt har 17 kommuner som blandt andet Assens og Faxe sendt uforbrugte midler retur til statskassen, og det ærgrer Enhedslistens børneordfører, Jakob Sølvhøj.

"Det er værd at undersøge nærmere, hvad årsagen er. For pengene skal bruges til mere personale i stedet for at ryge tilbage i statskassen,” siger han til Altinget.

Hos Radikale mener børneordfører Lotte Rod, at tallene understreger behovet for at udarbejde en strategi, der skal sikre, at der bliver uddannet nok pædagoger, som kommunerne kan ansætte i løbet af de kommende år.

Derfor har hun kaldt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i samråd, for at få ministerens svar på, hvad hun vil gøre for at forøge andelen af pædagogisk personale i børnehaver og vuggestuer.

“Vi lykkes ikke med det, hvis vi bare venter og lader tiden gå. Der er brug for at tage ansvar politisk for at ansætte flere og uddanne flere pædagoger,” siger hun til Altinget.

Selvom der er 17 kommuner, der ikke har brugt alle pengene, viser tallene også, at der er 63 kommuner, der har brugt flere penge, end de har fået tildelt fra puljen til minimumsnormeringer.

Kommunerne har brugt de første 500 millioner kroner fra aftalen om minimumsnormeringer. Det beløb stiger til 1,6 milliarder kroner fra 2024, når aftalen er endeligt indfaset.

Sidst opdateret: 04/08/2021 - 09:21

Emner: Minimumsnormeringer, Dagpleje, Børnehaver, Vuggestuer, Dagtilbud

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]