Danskere dropper sommerhuset efter nye rejsevejledninger

Hos DanCenter har man, siden rejsevejledningerne blev lempet, fået en del annulleringer på sommerbookinger.

Udgivet: 17/05/2021

Sponsor Billede

Del artiklen:

Siden fredag har flere danskere valgt at droppe deres planlagte tur i et lejet sommerhus til sommer.

Det fortæller Kim Holmsted, administrerende direktør i DanCenter, der er en af de store formidlere af feriehusudlejning i Danmark.

Årsagen til de fleste af annulleringerne er formentlig, at Udenrigsministeriet har lempet sine rejsevejledninger.

Med lempelserne er der igen åbnet for ferierejser til en række lande i EU.

De lempede vejledninger ser ud til at have fået flere danskere til at ændre deres sommerferieplaner og annullere en tur i sommerhus til fordel for en tur til udlandet.

– Efterspørgslen er stadig til stede. Men vi kan se, at der er danskere, som lige nu vælger at annullere deres sommerbooking.

– Det er vi selvfølgelig kede af. Men det er nok forventeligt, når rejsevejledningen er blevet ændret, og danskerne nu kan booke deres sommerferie sydover, siger Kim Holmsted.

Hen over weekenden har der ifølge direktøren været “nogle hundrede” annulleringer.

Også mandag har DanCenter modtaget annulleringer, fortæller han.

– Det kan godt betyde, at vi får knapt så travlt hen over højsæsonen, som vi havde forventet.

– Men vi må håbe, at vi kan få nogle udenlandske gæster til at fylde op for de huse, der nu oplever annulleringer fra danske gæster, siger Kim Holmsted.

/ritzau/

Sidst opdateret: 04/08/2021 - 09:21

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]