Når KL's top i midten af maj indleder forhandlingerne med regeringen om kommunernes økonomi i 2022 vil diskussionen om behovet for ekstra penge til det stigende antal børn og ældre ifølge KL's næstformand formentligt hurtigt være overstået.

"Skønnene ligger ikke milevidt fra hinanden, så medmindre der er nogen, som har sat helt nye tandhjul ind i lommeregneren og derfor får et helt andet resultat, så er vi ret enige med regeringen," siger Martin Damm til NB-Økonomi.

Han forventer derfor et løft af servicerammen på mellem 1,2 og 1,3 milliarder kroner på grund af det stigende antal børn og ældre.

Dertil kommer et løft af servicerammen på grund af nye opgaver og stigende udgifter til blandt andet det specialiserede socialområde - og her er regeringen og KL traditionelt mindre enige.

Martin Damms optimisme i forhold til demografiløftet skyldes også, at regeringen igen og igen har understreget, at man vil sikre kommunerne og regionerne dækning for ændringen i den demografiske sammensætning af befolkningen.

"Havde de lavet velfærdsloven [inden økonomiforhandlingerne], så skulle vi ikke engang drøfte det," siger Martin Damm med henvisning til regeringens plan om at vedtage en lov, som binder Folketinget til at kompensere kommunerne og regionerne for ændrede udgifter på grund af ændret demografi.

Regeringen har ifølge det senest opdaterede lovkatalog endnu engang udskudt velfærdsloven fra den forventede fremsættelse i april. Dermed bliver årets økonomiaftale formentligt den sidste inden Folketinget skal behandle velfærdsloven.

Efter normal politisk logik kunne fastsættelsen af det demografiske træk derfor blive et stort slagsmål, fordi niveauet og regnemetoden fra økonomiaftalen kunne lægge sporet for den kommende lov. Men det tror Martin Damm ikke bliver tilfældet.

"De seneste par år har vi været enige - og lige på det område har der været konsensus om, hvordan vi skulle regne beløbet ud plus minus en lille træskolængde," siger Martin Damm, og lægger dermed også pres på regeringen for at opretholde den enighed.